ÅRET DER GIK. 2019 et tilbageblik

ÅRET DER GIK. 2019 et tilbageblik

Året 2019. Et tilbageblik.

Af Carsten Borup 2. januar 2020.

Når jeg skal samle mine følelser for det år som netop er afsluttet, er det med en sær blanding af plusser og minusser. En følelse af afmægtighed og en følelse af, at det nytter noget. Klimameldingerne har sat sit præg og danner et utrygt bagtæppe for fremtiden. Modstanden mod passiviteten og ligegladheden og laden-stå-til-holdninger er blevet stærkere og lydeligere i årets løb. Og Greta Thunbergs ”How dare You!” til FNs generalforsamling afspejlede både kampmodet og smerten ved at skulle se virkelighedens alvor i øjnene.

Lokalt

Her i det hjemlige og lokale afspejles det globale nok så tydeligt. I vores lille nyttehaveforening fik vi et smertefuldt opgør med lov og orden mentaliteten. Vi fik nye vedtægter, som lagde vægt på hjælpsomhed fremfor havepligter og vi fik luft for frustrationer i den måde, som vi har grebet tingene an. I Boligforeningen dannede vi en Grøn gruppe, som skal komme med udspil til vores boligforening om hvordan vi beplanter og styrker naturen, insekterne, velværet og klimaet. I foråret 2020 indkaldes til et borgermøde om hvor lang vi kan gå ad den vej.

Den grønne opstandelse

Min datter bakkede op om klimastrejken og året har budt på mindst 5 klimademonstrationer hvor vores smukke grønne dannebrogsflag har vist sig mod den blå himmel. Det er så stort, at deltage i disse ungdomsmanifestationer, at høre de unges meninger, at overvære 14 årige holder fantastiske taler og at mærke den viljestyrke, der ligger hos arrangørerne. Klimaudfordringerne har også stået øverst på listen og været overskriften på folketingsvalgperioden. Personligt fik jeg et kæmpe boost over et besøg på Samsø, hvor besøg på Samsø Energiakademi, perma-kultur-haven, Jordbrugs-fonden og møder med mange engagerede mennesker i et aktiviserende lokalt demokrati virkelig gav mig billeder og håb på fremtiden. Selve valget blev en politisk turn around, hvor den grønne politik sejrede, eller rettere vandt slaget, så der nu er en platform for en politisk dagsorden, som var totalt fraværende blot et år tilbage.

Året sluttede med dannelsen af foreningen ”Det Fælles Bedste”, som vil forsøge at samle en stærk og visionær grøn borgerbevægelse, der kan inspirere til en bæredygtig, social og grøn omstilling indenfor civilsamfund, privat og offentlig sektor. Personligt er jeg nu medlem af Det Fælles Bedstes tænketank. https://detfaellesbedste.dk/taenketank/

Respekt i Socialpolitik

Året har også været vigtigt for mig på den sociale og socialpolitiske bane. Jeg har været begejstret for Steffen Rasmussens Center for Social Nytænkning ( http://cfsn.dk/om-cfsn) og de idéer, som kommer derfra. I vores lokale baggrundsgruppe i Alternativet for social- og beskæftigelsesområdet har vi også arbejdet hårdt på at komme med forslag til byrådet, som viser konkrete veje til en anden social- og beskæftigelsespolitik. Ikke mindst et omfattende forslag om støtte uden modkrav til 1000 personer om året har været vigtigt at udforme. Hjemløshedsproblematikken har også været i centrum ikke mindst da Torsten Gejl i en uge under valgkampen prøvede at leve i de betingelser, som hjemløse møder hver eneste dag året rundt. Både på vores Før-Grundlovsdagsmøde i Beder, som vi nu har afholdt for tredje gang, og på mødet i Klostercafeen sidst på året, fik vi indsigt i hjemløsheden via Christina Strauss og Betina Ihler fra Værestedet og SAND. http://www.sandudvalg.dk/side/om-sand

 

En national plan i forhold senfølger efter seksuelle overgreb

På landsforeningen Spors landsmøde den 25. maj blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Landsforeningen der arbejder med temaet senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom, har i de kommende år en fantastisk mulighed for endelig at nå igennem med sine bud på, hvad der skal gøres for at hindre, forebygge og behandle senfølger og overgreb. Med tildelingen af SATS puljemidler i en 4. årig periode og med midler afsat til en national handlingsplan i Folketinget, så står vi i Spor som en anerkendt partner i denne udvikling. Det har sat bestyrelsen på arbejde og det er en spændende og udfordrende indsats, som vi arbejder på at løse. https://www.landsforeningen-spor.dk/

Hvordan laver vi demokrati?

Demokratiets udformning er et ongoing spørgsmål. Hvordan pokker gør vi det? Jeg har i årets løb jo været i valgkamp og stået på rigtig mange torve, gader og pladser og snakket demokrati og indflydelse. Jeg har været i en hel del valgpaneler, hvor det demokratiske, borgernes indflydelse, er centralt. Vi har arrangeret et Før Grundlovsdagsmøde i Beder, jeg har deltaget i mange generalforsamlinger i foreninger og jeg har endda været medlem af Grundlisteudvalget, som sammensætter holdet af domsmænd og nævninge i kommunen. Jeg har været valgtilforordnet. Jeg er forperson for en politisk storkreds, jeg har deltaget i ungdommens folkemøde med oplæg og jeg er medlem af Frivilligrådet i kommunen og med i vores boligforenings lokale afdelingsbestyrelse. Overalt er det demokratiske element i spil. Vi knokler jo løs for at få dette samfund demokratiseret hele tiden. Overalt er mennesker engageret i at samarbejde om at skabe indflydelse og kanaler for almindelige menneskers medvirken i beslutninger. Men alligevel er det nødvendigt at gå endnu længere. I året har vi oplevet den ene store tillidsskandale efter den anden. Bankernes hvidvaskning, SKATs sammenbrud, Britta sagen, svindel i militæret og meget mere. Faktisk startede mit år med at arrangere en begivenhed sammen med gruppen De Vises Råd på DOKK1 der handlede om tillid i samfundet. At vi er truet på det som holder det hele sammen, nemlig tillid.

Initiativer som borgerdrevne lovforslag, et nationalt borgerting, at kommunal bestyrelser kommer ud i lokalområderne, lokale borgerting, midler til fællesrådenes egen beslutning – mere magt til borgerne – er veje som jeg tror er nødvendige at gå, for at vi alle kan forstå, at samfundet det er os. Vi må og skal have kontrol med banker, med pengeskabelsen, med jorden og klimaet og naturen. Det må stoppe med at det hele overlades til de økonomiske mekanismer. Vi skal demokratisere.

Min skønne familie

Familien er mit hjerte. I år har Jeanne virkelig givet den fuld skrue i opbakningen til valgindsatsen. Hun har opmuntret og råbt højt og inspireret, strikket grønne bogmærker og designet Å-klude. Hun er en kilde til konstant overraskelse og engagement. Vores datter Clara blev døbt og konfirmeret den 18. og 19. maj. En fantastisk fest, her hvor vi bor. I et cirkustelt. Døbt på plænen af min ven og præst Benedikte Vejlby Baggesgaard. Min ældste datter Mia købte og flyttede ind i egen lejlighed, som blev ordnet og er et skønt sted på Frederiksberg. Nynne blev færdig som SFO- pædagog med et 12 tal og fik straks arbejde og Aviaja er i fuld udvikling med sit eget firma og koncept Hop Spots, som hun sælger over hele verden. Johannes var arbejdsmæssigt i over speed hele året, men til vores glæde mødte han sin kæreste her i vores nabo by, så vi ser ham efterhånden ganske ofte. Vi har mange børn og deres liv og op og nedture er en del af hverdagene. Fire skønne børnebørn mellem 2-14 år. En uge i sommerferien var vi alle på Ødegård i Sverige og 4 dage her i juleferien brugte vi sammen i en spejderhytte i Ganløse på Sjælland. Jeg er bare dybt taknemmelig overfor alle disse skønne mennesker, som giver mening i mit liv.

Lidt af hvert

Året har også haft andre begivenheder; En elcykel for eksempel. Jeg nyder i den grad at cykle hele vejen til arbejde gennem Moesgaard og ned til vandet. Noget andet er begivenheder for eksempel Jens Galschiøts og Colette Marcus forrygende 135 års fest i Næsby eller vores månedlige madklubs-træf med de mennesker, som jeg har kendt siden starten af 70érne. Synlighedsdagen i Aarhus som var en fantastisk oplevelse. Gøglerskolens 30. års fødselsdag. Sommerugen på Anholt. Sommerhøjskolen i Knebel. Min datters skoleskift som betyder utrolig meget i hverdagen. Eller mødet i Alternativets Politiske Forum i august, som lagde en ny kurs for partiet.

Jeg bliver nødt til at afsende en særlig tanke og tak til Maj Munk for et lægge et stort arbejde for mig i at lave min hjemmeside. Tak til Charlotte Pedersen for hendes arbejde som min kollega i Forenings-butikken og for alle de dage, vi har været der sammen. Og til mit valgkampsteam på 12 personer, som var med på den rejse. Og til Spors bestyrelse for ærlige og stærke møder. Der er så meget at takke for. I vores kandidatgruppe i valgkampen var det især Niels Christiansen, der bare trak os afsted. For pokker Niels du er bare så god!

Foreningsbutikken og frivillighed

Generelt har jeg ikke skrevet meget om min arbejdsplads som leder af Frivilligcenter for Seniorer / Foreningsbutikken. Det har ellers været en omtumlet tid. Vi skal fusionere med Frivilligcenter Aarhus og er midt i denne proces. Min bestyrelse arbejder hårdt og godt. Jeg får ny medarbejder i det nye år og der er store forandringer på vej. Men jeg er bekymret for det frivillige arbejde. Og jeg er bekymret over det offentliges / kommunens rolle i udformningen af frivilligheden. Jeg er bekymret over det frie valg. Over hvem der styrer den frivillige sektor. Over omfanget (der svarer til 130.000 fuld tids arbejdspladser) af frivillighed. Over alle de nye gråzoner der fyldes med ulønnet indsats.

Hvad nu? Hvad skal der ske i 2020?

I Alternativet skal vi vælge en ny politisk leder. Uffe Elbæk, som jeg har kendt siden 1975, går af. Det er en udfordring, som jeg tror vil få ganske stor betydning. Jeg har foreslået, at vi laver en Team-ledelse på 3. personer, men det kan vist ikke vedtages i denne omgang. Hvem skal man vælge? Josefine Fock har endnu ikke meldt sig på banen. Hun er nok den, der vil kunne samle flest om sig som politisk leder. Hun vil være garant for ordentlighed, politisk realisme og med Alternativets DNA dybt rodfæstet i tankegangen.

Jeg tænker, at vi slap ganske fint igennem budgetforhandlingerne overalt, hvor vi var med. Vi tiltrådte en finanslov og fik sat vores præg. Der er meget godt at sige om partiet i den nuværende fase, men der er sandsynligvis store ændringer på vej både politisk og organisatorisk. Jeg vil også være at finde på barrikaderne for Alternativet i 2020, men hvor min indsats udnyttes bedst, vil tiden vise mig. 2020 bliver også et politisk optakts-år til kommunalvalget i 2021.

Det sociale felt. Det sårbare liv. Det er nok her, at mit engagement især vil trække mig hen i det kommende år. Jeg kan mærke, at mit arbejde i Spor har fået stadig større betydning og jeg ville ønske, at jeg kunne lægge størstedelen af min arbejdsevne her.

Mødet mellem danskere og indvandrere i mange led er også et område, som jeg bliver stadig mere optaget af. Dialog på Tværs og forumteatergruppen Into Action er spændende og jeg vil med glæde deltage i deres Advisory Board.

Det der sker i Gellerup af nyskabelser, ny kultur og tænkning er også noget, som jeg ønsker at opleve og vide mere om. Jeg er optaget af opgøret med den indvandrerfjendske kultur, der er ved at slå rod i DK.

Ellers vil jeg se mere scenekunst sammen med min kæreste Jeanne. Jeg vil gå mere i biografen med venner. Jeg vil rigtig gerne have mulighed for at udfolde mig kreativt med musik og performance af forskellig art.

Jeg vil arrangere Før Grundlovsdag og Synlighedsdag og sikre mig en solid drift af Forenings-butikken. Sommeren skal afholdes på Anholt og på Den Alternative sommerhøjskole.

2020 hvad bringer du mon? Jeg vil ønske, at året bringer følelsen af håb. Af at al den indsats og viden, som vi har bliver brugt til at gøre verden bedre og mere holdbar.

Og at kærligheden udfoldes til de elskede og til vennerne og til øjeblikke af nærvær.

Nu tager vi hul på 20érne. Det kan lyde som en ny epoke.  Som et skift hen imod det væsentligste.

Vi vandt valgets sjæl; Vi fik et klimavalg!

Vi vandt valgets sjæl; Vi fik et klimavalg!

TAK for en forrygende valgkamp!

Vi er stadig på Christiansborg og vi er her overalt i Danmark!

VI VANDT VALGETS SJÆL.

VI FIK ET KLIMAVALG!

Det vi frygtede mest, en ekstrem højredrejning, den undgik vi. DF+NB+SK fik et ordentligt hug og gik fra 37 mandater til 20 mandater. Vi har fået et styrket rødt Danmark. Et fantastisk valg for SF og et godt valg for Enhedslisten. Den grønne kile og den grønne platform vil vokse og vokse i de kommende år og vi vil skubbe på og give den liv, overalt hvor vi er. Humanismens stemme, hvor de Radikale er stærkt med, har også vundet mange stemmer og LA´s ultraliberalisme er i knæ. Den kristendemokratiske tilgang mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber kom heller ikke ind på tinge.

Nu skal der kæmpes for det sociale hjerte. For respekt for mangfoldighed. For at inddrage alle borgere. For opgør med kontrol, mistro og mistillid i systemerne. For at vinde fagligheden tilbage. For at skabe et nyt landbrug og en levende og stor vild natur i Danmark. Men først og fremmest kommer nu indsatsen for at vi alle ændrer os. At vi alle ser i øjnene at bæredygtigheden i alle relationer og produktioner, er den vej vi skal gå.

Vi har været et hold

Tak for en forrygende valgkamp i Østjylland. Vi har været 11 kandidater der både har kæmpet alene, men i høj grad også som et hold. Hver eneste af jer er jeg dybt taknemmelig for at have været sammen med om denne indsats. Niels som bare fra mange måneder siden gik i spidsen og trak os på gaden, Torsten, Nilas, Birgitte og Rasmus som kom til og tilførte energi, inspiration og masser af gejst. Mira som ukueligt var på overalt. Lines grønne stemme, Peter der kæmpede i syd Østjylland og HC der igen og igen sætter dagsordener og tænker nyt. Helle der bare var her og der og allevegne. Hold kæft hvor er I gode alle sammen! Vi må have været til måske 80 debatter. Vi har kontinuerligt været på gaden i snart et halvt år. Med tøjbyttemarkeder, skraldecafeer, vælgermøder, caféaftener, plakatopsætninger,lokale events, pjecer, foldere, demonstrationer – i Tilst, Saxild, Samsø, Brabrand, Skanderborg, Odder, Randers, Grenå, Horsens, Hedensted….mange steder i Østjylland har vi forsøgt at være synlige.

Og holdet bag med Jørgen Thiele og Kasper og Pet og Peter og alle jer andre – hold kæft i har knoklet. Tak for den formidable indsats.

Nu venter vi på at se, hvem der bliver de fem, vi får valgt ind på Christiansborg og vi skal støtte dem, alt det vi kan. For de får helt vildt meget at se til!

Nu skal den grønne vagthund slippes fri og den grønne bevægelse skal vokse sig enorm i hele Danmark!

Og helt personligt: Tak for en fantastisk oplevelse!

FØR GRUNDLOVSDAGSMØDE: Et demokratisk borgertræf i forstads-danmark

FØR GRUNDLOVSDAGSMØDE: Et demokratisk borgertræf i forstads-danmark

Som optakt til Grundlovsdagen har jeg, min kæreste og Alternativet i Aarhus syd nu på tredje år i træk afholdt et FØR-GRUNDLOVSDAGSMØDE på torvet i Byagerparken i Beder.

Vi ønsker, at skabe ejerskab og refleksioner om vores Grundlov og se på, om den trænger til ændringer og modernisering.

Og det gør den i høj grad. Man kan sige, at Grundloven er noget, vi tænker, at den er, fremfor det der rent faktisk står i den.

På disse Før Grundlovsdags møder får vi som borgere mulighed for at gå i dybden og snakke sammen, og det er det, som nu er sket tre år i træk.

Som en af talerne i år sagde jeg (Carsten Borup) blandt andet:

“Jeg mener, at vi skal skabe et meget mere demokratisk Danmark end det som Grundloven lægger op til. Vi bør inddrage borgerne i mange flere beslutninger, afstemninger, høringer og forsøg med lokalt demokrati og selvbestemmelse end vi gør i dag.Det er også på tide, at vi giver naturen og dyrene rettigheder.

Vi er udfordret på hvordan vi kan bevare dyre og insektlivet i verden så vi skal have udformet en måde, hvormed vi kan sikre biodiversiteten, skovene og grundvandet.  Så lad Grundloven ose af demokratisk tankegang, så den kan fortælle os, hvordan vi som borgere kan berige fællesskabet og bruge vores viden og kræfter til samfundets bedste. Jeg tror, at vores demokrati vil blive voldsomt udfordret af klimakrisen. Hvis vi ikke som befolkning kan omsætte den viden vi nu har om klodens beskaffenhed i forhold til drivhuseffekten, i forhold til naturens forarmelse og det voldsomme fald i antallet af arter (insekter, dyr, planter), så bliver demokratiet måske for langsomt. Og hvad sker der så? Vil vi så blot opleve og acceptere, at det ikke går, og at vores børn og børnebørn skal leve på en klode præget af katastrofer eller skal vi acceptere at nogen tager magten og bestemmer tingene?

Eller kan vi speede demokratiet op?”

(Teksten fortsætter under videoen)

På årets møde talte Christina Straus som er formand for hjemløseforeningen SAND om hvordan Grundloven ikke beskyttede den hjemløse. Om lovgivning der jager borgere, når de er i en svag position. Om zoner og Romalove der gør hjemløse ubeskyttede om natten, om hvordan lovene modarbejder fællesskaberne blandt gadens folk.

Mathias Ottesen Nielsen, medlem af repræsentantskabet i Brabrand Boligforening sagde blandt meget andet:

“I en tid hvor der bliver flere fattige i Danmark og ydelserne sænkes lavere end grænsebommene, skal vi virkelig frygte at se mere lovgivning, der truer sig til resultater. For så komme vi i virkeligheden tilbage til en grundlov fra forrige århundrede, hvor man er nødt til at eje sit eget hus og være fuldstændig selvforsørgende for oprigtigt at kunne deltage i demokratiet.”

Mathias nævnte også afstemningen om nedrivningsplanen i repræsentantskabet og sagde:

“Der er et ord for at tvinge nogen til at tage en beslutning mod deres vilje, ved at true dem med noget værre, hvis de ikke gør det. Det hedder afpresning. Og det var lige netop sådan jeg og mange andre borger oplevede den situation. Vi blev tvunget til at stemme ja til en aftale, vi alle er imod. Det er ikke demokrati og det er bestemt ikke i grundlovens ånd.”

Lita Domino, der for nylig har udgivet digtsamlingen ”Claras tusmørke” læste to af sine digte op, som handlede om stigmatiseringer af mennesker og grupper af mennesker og om alt det, som man ønsker at gøre ved de andre.. det ene digt slutter sådan her:

 

Jeg der elsker dette træ, vil dog ikke gøre nogen af delene
jeg vil lade det gro
Uden at gøre andet end at nyde dets dramatiske natur
Og lade træet minde forbipasserende om at livet godt kan
leves
her på kanten

Til sidst:

Demokratiet anser ingen for at være ufejlbarlig. Demokratiet anser heller ikke grupper af mennesker som ufejlbarlige. Selvom hele folket er enige om noget, så kan man ikke være sikker på, at det er ”det rigtige”.

I demokratiet har flertallet ikke ret, men flertallet kan tiltage sig magt og gennemtvinge sin vilje overfor mindretallet. Dette magt-er-ret princip er imidlertid et autoritært  princip og ikke et demokratisk princip. Demokratiske beslutninger er præget af, at de næsten altid er at betragte som foreløbige og midlertidige, fordi vi ved, at vi ikke er ufejlbarlige.

Vi glæder os allerede til næste års FØR GRUNDLOVSDAGS MØDE.

VI VIL ET HELT ANDET SAMFUND

VI VIL ET HELT ANDET SAMFUND

Af Carsten Borup, folketingskandidat for Alternativet i Østjylland

Da jeg på dagen hvor Alternativet blev opstillingsberettiget meldte mig ind i det nye parti, var det med udgangspunkt i mine tanker om et politisk kursskifte.

Jeg drømmer om et stop for kapitalisering af jord, om indførelse af borgerløn, gratis offentlig transport, fordeling af arbejdet så ingen bliver arbejdsløse, kontrol med bankerne, et landbrug baseret på økologisk produktion, en anti-militaristisk international indsats og en massiv ændring af vores politiske demokrati, så vi som almindelige borgere kan få maksimal indflydelse.

I Alternativet kan disse drømme leve og udfoldes i politik.

Jeg har derfor med glæde kastet mine kræfter ind i udvikling af lokalafdelingen i Aarhus med sine 8-900 medlemmer, jeg har engageret mig i kommunalvalget og forsøgt at gøre mig klog på kommunalpolitikken, jeg har skrevet på vores lokale politiske grundlag, deltaget i spændende budgetforhandlinger, grublet og arbejdet i deadlines i politiske baggrunds-grupper for vores valgte i Byråd og region, lavet politiske laboratorier og mere af den slags. Nu har jeg så grebet udfordringen om at stille op som folketingskandidat i Østjylland.

Jeg må sige, at Alternativet er et meget livsbekræftende parti og samtidig et meget seriøst parti. Jeg har mødt så mange engagerede mennesker, som har taget springet og for første gang er aktive politisk og virkelig brænder for et bæredygtigt samfund, hvor stor medmenneskelighed udfoldes og hvor drømmen om at gøre Danmark til det bedste land i verden i sandhed eksisterer.

Har Alternativet nok politik?

Mange tror, at Alternativet er et tyndt parti rent politisk, men der tager man faktisk fejl. Vi har i de sidste tre år udformet politik på stort set alle politiske hovedområder og derudover præsenteret fuldt finansierede finanslovsforslag til to finanslove. I alt et politisk katalog på over 500 sider.

Dette er sket på trods af, at alle de valgte folketingsmedlemmer med undtagelse af partiets politiske leder Uffe Elbæk, er helt nye i det politiske landskab.

Partiet har i løbet af sin femårige eksistens på rekordtid udviklet sig fra at være en gruppe på ca. 50 personer til et parti med afdelinger i hele landet og ca. 9000 medlemmer. Et parti som fik 23 folkevalgte ved det sidste kommunal- og regionsråds valg for godt halvandet år siden.

Først grines der, så vil alle det samme

I Alternativet er vi ved at vænne os til den rolle at komme først med et politisk udspil, der så rituelt bliver gjort til grin, for derefter at blive fremført fra mange sider og ende som fælles dagsorden; Klimadebatten er et helt tydeligt eksempel, men også udspil om oksekød, flytrafik, biodiversitet, skovrejsning, mere vild natur, økologisk landbrug og meget andet. En rolle som kræver af os, at vi følger op på de udspil som kommer fra højre og venstre og sikrer os, at det virkelig er noget, man vil slås for.

For det vil vi!

Alternativets DNA og grund til at eksistere er en kamp for klimaet, for en international solidaritet, for naturens livsvilkår og for demokratisk og social bæredygtighed.

Vi er på ingen måde et populistisk parti, der drejer i vinden for at få stemmer.

Stå af hamsterhjulet

Vi mener, at vi skal søge det gode liv; et samfund rigt på relationer, på fællesskaber, tid, ro, kreativitet og frihed fremfor økonomi. Et samfund hvor vi kan trække vejret i ren luft, nyde naturen, drikke friskt, rent vand, have tid til vores børn og nyde hinanden.

Klimakrisen og den globale udfordring kan meget vel blive både afsættet og grunden til et markant systemskifte i vores lille og skønne land. For sagen er, at vi bliver nødt til at omlægge væksten og drivkræfterne i vores samfund på en sådan måde, at alle områder bliver berørt. Erhvervslivet, landbruget, uddannelserne, sundhedsvæsenet, kulturen og hele det demokratiske og politiske liv skal nødvendigvis forandre sig og udvikle cirkulære livsformer og produktionsforhold for alle i samfundet.

Vi vil hverken kapitalismen eller socialismen.

Vi vil en tredje vej.

Helheden fremfor økonomismen

Med økonomisme menes, at penge i vores samfund er blevet til det altafgørende argument, nærmest uanset hvad et tiltag omhandler.

Vores tilgang er, at man i stedet altid skal balancere tre grundlæggende elementer, for at vi kan leve et ordentligt liv: det sociale, det miljømæssige og det økonomiske.

Vi mener ikke, at det giver nogen mening kun at forholde sig til vækst i Bruttonational-produktet. Det er ikke en indikator for sund vækst.

Hvis vi indfører tankegangen om en social, en grøn og en økonomisk bundlinje i forhold til lovforslag og andre samfundsmæssige ændringer, indebærer det, at vi hver gang skal forholde os til både forbedringer for økologien, kemikaliebelastningen, biodiversiteten og drivhusgasserne. Samtidig skal vi vurdere livstilfredsheden, betydninger for sundheden, for fattigdom, demokrati og borgerret i et perspektiv der skal give mere lighed, flere erhvervskompetencer, budgetter i balance og meningsfuld beskæftigelse.

Vi er klar over, det kan virke som en stor mundfuld, og på nuværende tidspunkt kan synes utopisk, men i Alternativet mener vi, dette må være tilgangen til den helhed, som betyder noget for os som borgere og for vores liv, som vi lever det. Det er politik for mennesker, fordi det forholder sig til vores hele liv.

Det går ikke

Vi kan nemlig ikke fortsætte med at udpine jorden, ødelægge klimaet, løbe stadig hurtigere i hamsterhjulet og forsømme demokratiet. Vi kan ikke bare se på en udvikling med galoperende ulighed, med stigende hjemløshed og epidemier af stress og ensomhed. Vores samfund har retning mod stigende disintegration og nedbrydning af vores sociale og samfundsmæssige engagement og relationer.

Vi bliver nødt til at lave et opgør med en levevis, som ødelægger fremtiden for kommende generationer. Vi har ikke retten på vores side.  Vi må sadle om.

Menneskesynet

Vi ser ikke mennesket som en ”producentenhed”, et væsen der blot skal maksimere sin nytteværdi. Mennesker ønsker ikke vækst for vækstens skyld eller for de rigestes skyld, men ønsker nærhed, trivsel, fællesskab og sundhed.

I Alternativet ser vi os som en del af et globalt fællesskab hvor frihed, adgang til sundhed, lighed, uddannelse, fravær af fattigdom og adgang til en levedygtig natur, til fællesskaber og nære relationer, er altafgørende for alle mennesker.

Vi har mange politiske ønsker

Bæredygtighed og klimastyrkende produktion skal støttes. Vi skal genanvende og genbruge alting. Affald skal ganske enkelt afskaffes. Vi ønsker borgerløn som en trygheds- og frihedsgaranti til alle borgere. Vi vil have indført en 30- timers arbejdsuge og mulighed for work-life balance. Vi ønsker alles ret til at kunne uddanne sig hele livet. Vi vil have et stærkere demokrati med lokal indflydelse, kommunalt selvstyre, Borgerting og borgerdrevne lovforslag. Og reel ligestilling.

Fælleseje

I produktionen bør fælleseje styrkes. Det skal være let at drive fællesskabsbaserede produktions- virksomheder, det kan være som kooperativer, andelsbaserede ejerformer, produktionskollektiver eller fælles jordlaug. Det skal gøres meget lettere at få adgang til startkapital til finansiering af medarbejder- og forbruger ejede virksomheder. Vi ønsker udvikling af en stærk 4. sektor, der drives med almennyttige formål.

Vi er ikke socialister

Vi er ikke socialister. Vi går heller ikke ind for New Public Management.

Vi ønsker ikke mere stat.

Vi ønsker bestemt ikke mere uansvarlig kapitalisme.

Det vi ønsker, er et demokratisk samfund, der skaber lighed, sundhed, balance i naturen og personlig frihed. Et samfund som sikrer klodens fremtid og samarbejder globalt. Et samfund, hvor der er tid til hinanden. Et samfund hvor alle regnes med til fællesskabet uanset, hvor man kommer fra, hvad man tror på, uanset køn og hudfarve.

Alternativet er en social bevægelse.

Det er et grønt parti.

Der er en tredje vej.

Vi er i sving. Paneldebatter, gadekampagner, demonstrationer og møder med engagerede mennesker gør mig super optimistisk

Vi er i sving. Paneldebatter, gadekampagner, demonstrationer og møder med engagerede mennesker gør mig super optimistisk

Så er vi rigtig kommet i gang. Valget vinker lige om hjørnet og alle partier er gået i grønt selvsving. Det er både fantastisk og skrøbeligt. For mener de det, alle dem som pludseligt er så grønne?

Tiden har også været præget af debatter om pension, tidligere tilbagetrækningsalder, sundhedsreform og det evindelige indvandrer spørgsmål. Om det modbydelige paradigmeskift fra integrationspolitik til en ren hjemsendelsespoltik. Jeg har været i flere paneldebatter og ofte på gaden med flyers og snak med folk.

Nikolaj Wammen(A) & Carsten Borup (Å)

Paneldebat i Klostergadecenteret; Mona Juul(K), Carsten Borup (Å) og Kakob Ellemann-Jensen (V)

En fyldt sal i Klostergade. Tema: Pension og klimaet.

Morten Østergaard, Mona Juul, Nikolaj Wammen, Jacob Ellemann-Jensen, Søren Egge, jeg selv og flere var samlet til panel i Klostergadecenteret i Aarhus. Mange mennesker og for en del den første valgdebat op til folketingsvalget i år. Tema Klima og pension.

Sårbare samtaler var et andet arrangement, hvor hovedtemaet var beskæftigelses- og socialpolitikken.

Her var vi også mange politikere i panelet og debatten var engageret ikke mindst fra mange tilhørere, som bidrog i stort omfang. Vi har i dag en beskæftigelse-lovgivning, der gør mennesker syge. Den skal laves om. Væk med kontanthjælpsloft, integrationsydelse, en elendig fleksjob- og førtidspensionsreform og anden fattiggørelse af befolkningen.

Jeg ønsker borgerløn og 30 timers arbejdsuge.

Paneldebat i FO-byen om social- & beskæftigelsespolitik

Center for Social Nytænkning baner vejen via undersøgelser af den aktive beskæftigelsesindsats. Støt endelig Rasmus Schjødt, Tina Nielsen og Steffen Rassmussen i deres indsats. Læs bogen “Motiveret Beskæftigelse”.

Og så er vi på gaden i Malling, på Samsø, i Aarhus Midtby:

Vi var i Gellerup til mind-blowing engagerede mennesker i Andromeda og kollektivbyen Gellerup, vi var til klimademonstration med 100 gange så mange mennesker som sidst, til anti-rascisme demo med fiskerlussingen og til den overbevisende demonstration for minimumsnormeringer i børneinstitutionerne og for bedre børneliv.

Demonstration for minimums normeringer den 6. april i Aarhus

Klimastrejken den 15. marts

Bedstemødre med slag i. Solidaritets-event fra Frivilligcenter Aarhus.

Carsten. Mira og “Fiskerlussingen” John Jørgensen fra Struer

5 Alternativister på besøg hos Andromeda, Aysha Amin og Kollektivby folkene fra Gellerup

Der sker virkelig noget. Befolkningen rykker sig ud af comfort-zonen. Mennesker brænder igennem som i Gellerup og som Fiskerlussingen. Det rykker. Jeg er optimist på grund af alle disse skønne møder, samtaler og engagerede mennesker.