Byager kalder – kan I høre os?

Måske starter fornyelsen af grundloven lige her og lige nu? Her er en historie, som jeg synes, skal fortælles.

Det er forsommer. Det blæser rimeligt stærkt. Der er stillet et par pavilloner op på Torvet i det almennyttige boligbyggeri Byagerparken i Beder, 12 km syd for Aarhus.

Alle, der har lyst, er inviteret til “Dagen-Før-Grundlovsdagsmøde” for at høre talere og komme med bud på forbedringer til vores forfatning. Arrangementet er kommet på benene på initiativ af det nye parti Alternativet.

I den ene pavillon kan man få skrevet sine forslag ned i en stor bog. På en tørresnor hænger hele grundloven på klemmer, så man kan opfriske dens indhold. Da mødet starter, er der mødt 60-70 mennesker op. Vi får kaffe og grundlovskager, og mange har selv taget stole med.

En portugisisk kvinde læser et digt op, der handler om frihed. Den indledende tale kommer jeg selv med, jeg er den lokale politikeraspirant, og den anden taler er den tidligere kulturminister Uffe Elbæk, der på vanlig

vis griber øjeblikket. Mellem de to talere bliver sangen Vårvise af Sebastian fremført inderligt og nærværende. Jeg er stolt over initiativet og at emnet har kunnet tiltrække folk.

Sådan et møde kan man ikke bare tage for givet. Eller at folk efterfølgende aktivt giver deres meninger til kende og snakker sammen. Dialogen er mødets kerne, men det er også demokratiets største mulighed for at være den organisationsform, der bærer vores samfund. Saglig viden, oplevet erfaring, kritiske tanker og åbent sind tilsat en god bid folkelig humor præger samværet denne eftermiddag i Byagerparken.

Talerne kommer både ind på grundlovens historie, den fredelige revolution i 1849 og på nutidens udfordringer, klimakrisen, terrorismen, politikerleden, menneskevandringerne og på andre aktuelle, politiske temaer. Baggrundstæppet er sat som inspiration for et borgermøde.

Deltagerne er aktive og en del får forslag til grundloven skrevet ned i den store bog. Der summes ved bordene, og det er hyggeligt. Her er nogle af de forslag, der blev nedskrevet:

• Beskriv, at der skal være social lighed i Danmark, økonomisk, socialt og kulturelt.
• Folkets stemme skal inddrages langt mere og i flere beslutninger. o Magtens tredeling skal være tydelig – “kongen” skal væk.- Ejendomsrettens ukrænkelighed skal ændres til brugsrettens ukrænkelighed.
• Dronningen må selv vælge sin religion.
• Naturen skal indskrives i grundloven med rettigheder og beskyttelse. o Kirken skal være uafhængig. Lav adskillelse mellem kirke og stat.
• Grundloven bør revideres hvert 10. år.
• “Det er bedre at have mange farver for at male et maleri” – en udlændingepolitiks rummelighed skal indskrives i grundloven.
• Inddrag elementer fra menneskerettighederne, men bevar kongehuset.
• I folkeskolen bør undervises i ytringsfrihed: at det betyder, at man har ret til at ytre sig, at man ikke skal sige hvad som helst, men også lytte og sige sin mening uden at såre andre.
• Vi skal oprette en forfatningsdomstol, så vi ved, at grundloven holdes.
• Vi er ikke danskere på grund af genetik, men fordi vi har skabt rammer for vores kultur.

Det allervigtigste for mig er samtalen om landets indretning givet som en velmenende dialog og udveksling af overvejelser, der inspirerer og udfolder et spørgsmål, så man kan underbygge og mærke, om ens standpunkt er autentisk. Et, man ærligt kan stå helt inde for og det på baggrund af, at man hører mange andres overvejelser.

Som en gennemgående tråd i de ovennævnte bud på grundlovsændringer går tanken om frihed til at vælge, til at have lige muligheder uanset ens baggrund og til, at ingen skal kunne misbruge magten. Tydeligt er også ønsket om at gøre grundloven mere visionær: Så den kan være et pejlemærke for retfærdighed og medmenneskelighed i vores land.

Mange vil have kongehusets magt helt begrænset. Nogle vil af med kongehuset. Flere frygter måske det, der så skal være i stedet for: En valgt præsident.

En del kommer ind på, at det vil være oplagt at tage udgangspunkt i menneskerettighederne, når grundloven på et tidspunkt skrives om. Flere kommer ind på troens og kirkens uafhængighed, og at regenten selv skal vælge sin tro. At sikre adskillelsen mellem kirke og stat.

Der er især tre forslag, som mit hjerte brænder for: At inddrage befolkningen i mange flere beslutninger, at sikre social lighed, at oprette en forfatningsdomstol.

Jeg synes, at vi skal skabe et meget mere demokratisk Danmark. Lad os inddrage borgerne i mange flere afstemninger, høringer og forsøg med lokalt demokrati og selvbestemmelse. Lad os også give naturen og dyrene rettigheder. Vi skal have udformet en måde, hvormed vi kan sikre biodiversiteten, skovene og grundvandet.

Lad grundloven ose af demokratisk tankegang, så den kan fortælle os, hvordan vi som borgere kan berige fællesskabet og bruge vores viden og kræfter til samfundets bedste.

Som en gennemgående tråd i de ovennævnte bud på grundlovsændringer går tanken om frihed til at vælge, til at have lige muligheder uanset ens baggrund og til, at ingen skal kunne

Misbruge magten

I verdenserklæringen om menneskerettighederne står der blandt andet: “Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.” Den slags formuleringer, som viser umistelige, sociale rettigheder, synes jeg, skal stadfæstes i vores grundlov.

Og som tendenserne udvikler sig i magtens centrum, er det nødvendigt at få indført en uafhængig forfatningsdomstol, der kan sikre, at grundloven overholdes, og at alle, der bryder den, kan retsforfølges.

Folkestyret er en fantastisk ting. Jeg er vild med stemmeret og et folketing, hvor mennesker er dedikerede til at gøre deres bedste for samfundet. Jeg er vild med et skattesystem, der virker og sikrer en retfærdig

fordelingspolitik. Jeg er vild med forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og trosfriheden.

Men jeg er også ret bekymret over flere tendenser: En terrorlovgivning, der er en trussel mod forsamlingsfriheden og privatlivets rettigheder. Over at vi ikke kan sikre et ordentligt skattesystem. Jeg er bekymret over, at trosfriheden er under pres, og at vores politiske system er ved at få en alt for svag folkelig basis. Og især, at vi bliver dårligere til at passe på de svageste i samfundet.

Jeg synes, at der er behov for, at vi ændrer retning. Jeg tror på, at den eneste kraft, der kan gøre det, er vores fællesskab som borgere!

Lad os være ambitiøse og skabe den bedste forfatning, der nogensinde er set. Lad os undres og åbne os for en god og lang samtale i hele befolkningen om, hvor vi mener, at demokratiet skal bæres hen og bære os hen.

Måske starter fornyelsen af den danske grundlov lige nu. I Byagerparken i Beder. Vi er borgere i Danmark. Vi vil i øjenhøjde. Og vi er i gang!

Byager kalder – kan I høre os?

(Kronik: Stiften 17, juli 2018)