DER FINDES PROBLEMER – MEN GHETTOLOVEN LØSER DEM IKKE.
Ghettolovgivningens lokale udformning i Gellerup har i længere tid været et stort dilemma i Alternativet Aarhus. Med Liv Gro Jensens afgang fra partiet til SF åbnes der op for en ny udmelding fra Alternativet: ”Ghettoloven er asocial og afskyvækkende.”
Lissie Bagge er medlem af Alternativet. Hendes datter bor i Gellerup, og hende er naboerne meget glade for. Glade for, at hun ”ikke er bange for os, selvom vi er arabere”, har de fortalt hende. Den sætning løber koldt ned ad ryggen, og siger meget om, hvordan man som såkaldt ikke-vestlig person oplever samfundets blik på sig.
Ingen skal opleve at være mistænkeliggjort på grund af deres oprindelse. Men sådan er det desværre i dag. I Alternativet mener vi, at det er et politisk ansvar at reparere den skade, der er gjort. Vi er nødt til at spørge os selv, hvordan det er kommet så langt. Med den såkaldte ghetto-lov graves der grøfter mellem mennesker. Først og fremmest med udgangspunkt i deres – eller deres forældres – oprindelsesland.
Vi har i Alternativet forsøgt lokalt at afbøde lovens værste konsekvenser. Det er ikke lykkedes. I dag må vi derfor sige klart og tydeligt, at vi finder selve grundsynet asocialt og afskyvækkende. Og dette grundsyn kan ikke fjernes eller males over med positive vendinger: Det er selve lovens kerne.
Vi vil ikke længere være med til at tvangsforflytte nogen som helst. Du skal ikke straffes for, hvor du bor. Beboerne i den almennyttige boligsektor skal ikke gøres til andenrangsborgere i Danmark. Sektoren er netop dannet for at sikre gode boliger til en rimelig leje, så alle har muligheden for et trygt liv, en sund bolig og et fællesskab, der har indflydelse på hverdagen.
Vi anerkender, at der findes en lang række problemer. Ulige muligheder for at deltage i samfundet, fattigdom og kriminalitet skal alt sammen bekæmpes. Det mener Alternativet også. Men vi ved, at vi ikke løser de problemer med nedrivninger og flyttebiler. Det kommer aldrig til at virke.
Derfor ønsker vi en social og beskæftigelsesmæssig indsats på helt andre præmisser, end dem vi ser med tvang og nedrivninger som nu. En social indsats, der tager fat om fattigdom, mangel på arbejde og sociale udfordringer. I stedet for at bruge tid og penge på stigmatisere mennesker og at slå hul i beton.
Tvang, umyndiggørelse og klientisering er ikke vejen til et godt samfund og til gode liv for borgerne. Vi tror på, at medborgerskab, selvstændiggørelse og klare muligheder for at skabe sit eget livsfundament er vejen frem.
At have indflydelse på sit lokale fællesskab og den by man bor i er en grundlæggende byggeklods for et levende civilsamfund og et bæredygtigt demokrati. Derfor ønsker Alternativet at styrke civilsamfundet og de nære, lokale demokratiske miljøer.
I Danmark har vi i løbet af en menneskealder nedlagt et utal af demokratisk valgte forsamlinger.
I 1968 havde vi 1.300 kommuner, som nu er blevet til 98.
13.000 folkevalgte er nedskåret til omkring 2500.
Amterne er nedlagt og erstattet af regioner uden skatteudskrivning.
Vi har langsomt fjernet demokratiet fra offentligheden og centraliseret den politiske magt i Danmark. Vi har valgt at lade stadig færre mennesker tale på vores vegne.
Men det at være samfundsborger handler om frihed, lighed og nær-fællesskab. Om at have rettigheder og om at være med i den politiske beslutningsproces. Og det kommer ikke af sig selv. Vi skal selv bygge gode rammer og gøre plads til at langt flere kan deltage i demokratiet.
Alternativet mener, at et aktivt, inkluderende og nært demokrati er den bedste måde at undgå magtkoncentration og politikerlede. Derfor vil vi skabe et samfund, der er demokratisk helt fra bunden – hvor alle borgere har mulighed for reel indflydelse, på det, der betyder noget for dem. Og vi tror på, at det ikke kan gå for hurtigt.
Derfor foreslår vi at Aarhus Kommune skal udnævne lokalsamfund, lokale miljøer og fællesskaber som udviklings-motorer for det nære demokrati. Kommunen skal arbejde for, at hvert lokalsamfund og fællesskab kan inspirere og danne rammer for borgernes indflydelse på livet lige udenfor hoveddøren.
Vi skal have modet og tilliden til, at lade lokalsamfundene tage flere demokratiske beslutninger selv. Og vi skal som fællesskab understøtte, at alle kan få plads og indflydelse på deres egne omgivelser.
Den nære demokratiske indflydelse skal selvfølgelig udvikles i et tæt samspil med Byrådet, og vi skal finde de rigtige balancer mellem, hvad det lille fællesskab kan bestemme selv, og hvilke beslutninger der berører det store fællesskab, og derfor skal varetages af Byrådet.
Men vigtigst af alt er, at vi flytter beslutningerne tættere på de borgere, det drejer sig om.
Børn udsat for seksuelle overgreb bliver voksne. I Aarhus kommune alene anslås det at 17.ooo mennesker kan have brug for særlig støtte på baggrund af senfølger efter overgreb i barndommen.
Opret et TILLIDSHUS i Aarhus for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Af Carsten Borup, byrådskandidat for Alternativet
Bag mange psykiske lidelser og psykiske og fysiske symptomer gemmer sig traumatiske oplevelser fra barndommen eller ungdomstiden. Rigtig mange Aarhusianere har været udsat for seksuelle overgreb i en eller anden form. Overgreb der sætter sig spor i livet, og for rigtig mange hele livet.
Senfølger giver sig udtryk i fysiske og psykiske lidelser, neurologiske sygdomme og social udsathed såsom stress, angst, kroniske fysiske lidelser og smerter, depressioner, PTSD og kompleks PTSD, dissociation mm. En konsekvens er ofte selvdestruktiv adfærd, misbrug, fremmedgjorthed, svært ved at mærke egne grænser, følelser og behov. Mange senfølger viser sig først sent, ofte i 30-årsalderen og konsekvenserne kan gøre det virkelig svært at fungere i samfundet, på arbejdsmarkedet og i livet i det hele taget.
Et overset problem
Seksuelle overgreb og de skader og senfølgerne som det afsted-kommer er alligevel ofte et overset tema i den sociale og sundhedsmæssige debat og ikke mindst i den kommunale indsats. Det er egentlig mærkeligt, da der alene i Aarhus kan antages at være ca. 17.000 mennesker med behandlingskrævende senfølger efter seksuelle overgreb.
Veteranhjem og Tillidshuse
Vi har nu i snart mange år haft Veteranhjem for vores hjemvendte soldater. Det er slående at soldaterne har de samme følger og symptomer i bagagen, som præger mennesker med seksuelle overgreb; Blandt andet angst, ensomhedsfølelse, mangel på at kunne mærke og føle, være i afmagt, have selvmordsønsker og altid være præget af PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder).
Begge grupper har været i krig og skulle overleve. Nogle som unge soldater andre som børn i en troløs verden.
Det vil være oplagt at etablere Tillidshuse som en parallel til Veteranhjemmene for mennesker med seksuelle overgreb i bagagen.
En kommunal plan for en indsats i Aarhus kommune
Jeg vil opfordre Aarhus kommune til at lave en særlig indsats og udvikle en kommunal handlingsplan i forhold til senfølger efter seksuelle overgreb og følge eksemplet fra en række andre kommuner i Danmark eksempelvis Kolding og Nyborg kommune.
Tillidshuset
Lad Aarhus kommune blive en foregangskommune ved at oprette et TILLIDSHUS en parallel til Veteranhjemmet, hvor senfølgeramte kan komme og få ro i en periode.
Et Tillidshus er en slags ”helle i hverdagen”, hvor der gives støtte og forståelse og plads til at restituere sig i en periode blandt ligesindede. Et Tillidshuse vil give mange (også dem som ikke bruger det) en stor tryghed og rygstød til at klare den senfølgeramtes ”kamp i hverdagen”. Her skal være plads til netop at styrke tilknytningsevnen, til at indgå i relationer og opnå tillid til andre. Samtidig bør der gives mulighed for fysioterapi, massage og kontaktmuligheder til de behandlingsmuligheder, som vi har.
Et Tillidshus er ikke et krisecenter eller et behandlingssted, men netop et frirum og et mødested for ligesindede, som måske kan give afsæt til et forbedret liv. Brugere skal komme af egen vilje, Ikke visiteres. Et Tillidshus bør agere med en Traume Bevidst Tilgang (TBT) til brugerne, hvilket betyder, at brugerne ikke er lig med deres traumer, men at de traumatiserende hændelser er udgangspunktet.
Jeg foreslår at der afsættes midler til at etablere et hus og skabe plads til 4-6 personer med overnatningsmuligheder ad gangen. Et Tillidshus skal ligesom et veteranhjem have en leder eller værtinde, adgang til psykologisk støtte og trivsel. Stedet kan inddrage frivillige som hjælpere.
Et sådant Tillidshus kan være en modvægt til afmagt, dyb depression, til voldsom PTSD og selvmords truethed.
I Aarhus arbejder en række NGO´ere, foreninger og organisationer med indsatser i forhold til seksuelle overgreb, som alle har stor indsigt og kan være mulige samarbejdspartnere for kommunen. Det drejer sig blandt andet om Landsforeningen Spor / Midtjysk Spor, Kvisten Aarhus, LivaRehab, Joan søstrene, CSM-midt-nord, Reden og Landsorganisationen Mod Seksuelle Overgreb (LMSO).
Det er på høje tid
Det er på høje tid, at de borgere som er blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og som nu er blevet voksne, får den hjælp, som de har brug for. Giv plads til en ”Safe-spot” styrk indsatsen for børn udsat for seksuelle overgreb, som nu er blevet voksne.
——————
FAKTA: Vi har belæg for at mene, at cirka 10% af befolkningen har oplevet seksuelle overgreb, der har virket traumatiserende. Cirka 60-80% udvikler senfølger, der giver sig udtryk i fysiske og psykiske lidelser, neurologiske sygdomme og social udsathed såsom stress, angst, kroniske fysiske lidelser og smerter, depressioner, PTSD og kompleks PTSD, dissociation mm. En konsekvens er ofte selvdestruktiv adfærd, misbrug, fremmedgjorthed, svært ved at mærke egne grænser, følelser og behov. Senfølger kan gøre det virkelig svært at fungere i livet, i samfundet og på arbejdsmarkedet.
Når jeg skal samle mine følelser for det år som netop er afsluttet, er det med en sær blanding af plusser og minusser. En følelse af afmægtighed og en følelse af, at det nytter noget. Klimameldingerne har sat sit præg og danner et utrygt bagtæppe for fremtiden. Modstanden mod passiviteten og ligegladheden og laden-stå-til-holdninger er blevet stærkere og lydeligere i årets løb. Og Greta Thunbergs ”How dare You!” til FNs generalforsamling afspejlede både kampmodet og smerten ved at skulle se virkelighedens alvor i øjnene.
Lokalt
Her i det hjemlige og lokale afspejles det globale nok så tydeligt. I vores lille nyttehaveforening fik vi et smertefuldt opgør med lov og orden mentaliteten. Vi fik nye vedtægter, som lagde vægt på hjælpsomhed fremfor havepligter og vi fik luft for frustrationer i den måde, som vi har grebet tingene an. I Boligforeningen dannede vi en Grøn gruppe, som skal komme med udspil til vores boligforening om hvordan vi beplanter og styrker naturen, insekterne, velværet og klimaet. I foråret 2020 indkaldes til et borgermøde om hvor lang vi kan gå ad den vej.
Den grønne opstandelse
Min datter bakkede op om klimastrejken og året har budt på mindst 5 klimademonstrationer hvor vores smukke grønne dannebrogsflag har vist sig mod den blå himmel. Det er så stort, at deltage i disse ungdomsmanifestationer, at høre de unges meninger, at overvære 14 årige holder fantastiske taler og at mærke den viljestyrke, der ligger hos arrangørerne. Klimaudfordringerne har også stået øverst på listen og været overskriften på folketingsvalgperioden. Personligt fik jeg et kæmpe boost over et besøg på Samsø, hvor besøg på Samsø Energiakademi, perma-kultur-haven, Jordbrugs-fonden og møder med mange engagerede mennesker i et aktiviserende lokalt demokrati virkelig gav mig billeder og håb på fremtiden. Selve valget blev en politisk turn around, hvor den grønne politik sejrede, eller rettere vandt slaget, så der nu er en platform for en politisk dagsorden, som var totalt fraværende blot et år tilbage.
Året sluttede med dannelsen af foreningen ”Det Fælles Bedste”, som vil forsøge at samle en stærk og visionær grøn borgerbevægelse, der kan inspirere til en bæredygtig, social og grøn omstilling indenfor civilsamfund, privat og offentlig sektor. Personligt er jeg nu medlem af Det Fælles Bedstes tænketank. https://detfaellesbedste.dk/taenketank/
Respekt i Socialpolitik
Året har også været vigtigt for mig på den sociale og socialpolitiske bane. Jeg har været begejstret for Steffen Rasmussens Center for Social Nytænkning ( http://cfsn.dk/om-cfsn) og de idéer, som kommer derfra. I vores lokale baggrundsgruppe i Alternativet for social- og beskæftigelsesområdet har vi også arbejdet hårdt på at komme med forslag til byrådet, som viser konkrete veje til en anden social- og beskæftigelsespolitik. Ikke mindst et omfattende forslag om støtte uden modkrav til 1000 personer om året har været vigtigt at udforme. Hjemløshedsproblematikken har også været i centrum ikke mindst da Torsten Gejl i en uge under valgkampen prøvede at leve i de betingelser, som hjemløse møder hver eneste dag året rundt. Både på vores Før-Grundlovsdagsmøde i Beder, som vi nu har afholdt for tredje gang, og på mødet i Klostercafeen sidst på året, fik vi indsigt i hjemløsheden via Christina Strauss og Betina Ihler fra Værestedet og SAND. http://www.sandudvalg.dk/side/om-sand
En national plan i forhold senfølger efter seksuelle overgreb
På landsforeningen Spors landsmøde den 25. maj blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Landsforeningen der arbejder med temaet senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom, har i de kommende år en fantastisk mulighed for endelig at nå igennem med sine bud på, hvad der skal gøres for at hindre, forebygge og behandle senfølger og overgreb. Med tildelingen af SATS puljemidler i en 4. årig periode og med midler afsat til en national handlingsplan i Folketinget, så står vi i Spor som en anerkendt partner i denne udvikling. Det har sat bestyrelsen på arbejde og det er en spændende og udfordrende indsats, som vi arbejder på at løse. https://www.landsforeningen-spor.dk/
Hvordan laver vi demokrati?
Demokratiets udformning er et ongoing spørgsmål. Hvordan pokker gør vi det? Jeg har i årets løb jo været i valgkamp og stået på rigtig mange torve, gader og pladser og snakket demokrati og indflydelse. Jeg har været i en hel del valgpaneler, hvor det demokratiske, borgernes indflydelse, er centralt. Vi har arrangeret et Før Grundlovsdagsmøde i Beder, jeg har deltaget i mange generalforsamlinger i foreninger og jeg har endda været medlem af Grundlisteudvalget, som sammensætter holdet af domsmænd og nævninge i kommunen. Jeg har været valgtilforordnet. Jeg er forperson for en politisk storkreds, jeg har deltaget i ungdommens folkemøde med oplæg og jeg er medlem af Frivilligrådet i kommunen og med i vores boligforenings lokale afdelingsbestyrelse. Overalt er det demokratiske element i spil. Vi knokler jo løs for at få dette samfund demokratiseret hele tiden. Overalt er mennesker engageret i at samarbejde om at skabe indflydelse og kanaler for almindelige menneskers medvirken i beslutninger. Men alligevel er det nødvendigt at gå endnu længere. I året har vi oplevet den ene store tillidsskandale efter den anden. Bankernes hvidvaskning, SKATs sammenbrud, Britta sagen, svindel i militæret og meget mere. Faktisk startede mit år med at arrangere en begivenhed sammen med gruppen De Vises Råd på DOKK1 der handlede om tillid i samfundet. At vi er truet på det som holder det hele sammen, nemlig tillid.
Initiativer som borgerdrevne lovforslag, et nationalt borgerting, at kommunal bestyrelser kommer ud i lokalområderne, lokale borgerting, midler til fællesrådenes egen beslutning – mere magt til borgerne – er veje som jeg tror er nødvendige at gå, for at vi alle kan forstå, at samfundet det er os. Vi må og skal have kontrol med banker, med pengeskabelsen, med jorden og klimaet og naturen. Det må stoppe med at det hele overlades til de økonomiske mekanismer. Vi skal demokratisere.
Min skønne familie
Familien er mit hjerte. I år har Jeanne virkelig givet den fuld skrue i opbakningen til valgindsatsen. Hun har opmuntret og råbt højt og inspireret, strikket grønne bogmærker og designet Å-klude. Hun er en kilde til konstant overraskelse og engagement. Vores datter Clara blev døbt og konfirmeret den 18. og 19. maj. En fantastisk fest, her hvor vi bor. I et cirkustelt. Døbt på plænen af min ven og præst Benedikte Vejlby Baggesgaard. Min ældste datter Mia købte og flyttede ind i egen lejlighed, som blev ordnet og er et skønt sted på Frederiksberg. Nynne blev færdig som SFO- pædagog med et 12 tal og fik straks arbejde og Aviaja er i fuld udvikling med sit eget firma og koncept Hop Spots, som hun sælger over hele verden. Johannes var arbejdsmæssigt i over speed hele året, men til vores glæde mødte han sin kæreste her i vores nabo by, så vi ser ham efterhånden ganske ofte. Vi har mange børn og deres liv og op og nedture er en del af hverdagene. Fire skønne børnebørn mellem 2-14 år. En uge i sommerferien var vi alle på Ødegård i Sverige og 4 dage her i juleferien brugte vi sammen i en spejderhytte i Ganløse på Sjælland. Jeg er bare dybt taknemmelig overfor alle disse skønne mennesker, som giver mening i mit liv.
Lidt af hvert
Året har også haft andre begivenheder; En elcykel for eksempel. Jeg nyder i den grad at cykle hele vejen til arbejde gennem Moesgaard og ned til vandet. Noget andet er begivenheder for eksempel Jens Galschiøts og Colette Marcus forrygende 135 års fest i Næsby eller vores månedlige madklubs-træf med de mennesker, som jeg har kendt siden starten af 70érne. Synlighedsdagen i Aarhus som var en fantastisk oplevelse. Gøglerskolens 30. års fødselsdag. Sommerugen på Anholt. Sommerhøjskolen i Knebel. Min datters skoleskift som betyder utrolig meget i hverdagen. Eller mødet i Alternativets Politiske Forum i august, som lagde en ny kurs for partiet.
Jeg bliver nødt til at afsende en særlig tanke og tak til Maj Munk for et lægge et stort arbejde for mig i at lave min hjemmeside. Tak til Charlotte Pedersen for hendes arbejde som min kollega i Forenings-butikken og for alle de dage, vi har været der sammen. Og til mit valgkampsteam på 12 personer, som var med på den rejse. Og til Spors bestyrelse for ærlige og stærke møder. Der er så meget at takke for. I vores kandidatgruppe i valgkampen var det især Niels Christiansen, der bare trak os afsted. For pokker Niels du er bare så god!
Foreningsbutikken og frivillighed
Generelt har jeg ikke skrevet meget om min arbejdsplads som leder af Frivilligcenter for Seniorer / Foreningsbutikken. Det har ellers været en omtumlet tid. Vi skal fusionere med Frivilligcenter Aarhus og er midt i denne proces. Min bestyrelse arbejder hårdt og godt. Jeg får ny medarbejder i det nye år og der er store forandringer på vej. Men jeg er bekymret for det frivillige arbejde. Og jeg er bekymret over det offentliges / kommunens rolle i udformningen af frivilligheden. Jeg er bekymret over det frie valg. Over hvem der styrer den frivillige sektor. Over omfanget (der svarer til 130.000 fuld tids arbejdspladser) af frivillighed. Over alle de nye gråzoner der fyldes med ulønnet indsats.
Hvad nu? Hvad skal der ske i 2020?
I Alternativet skal vi vælge en ny politisk leder. Uffe Elbæk, som jeg har kendt siden 1975, går af. Det er en udfordring, som jeg tror vil få ganske stor betydning. Jeg har foreslået, at vi laver en Team-ledelse på 3. personer, men det kan vist ikke vedtages i denne omgang. Hvem skal man vælge? Josefine Fock har endnu ikke meldt sig på banen. Hun er nok den, der vil kunne samle flest om sig som politisk leder. Hun vil være garant for ordentlighed, politisk realisme og med Alternativets DNA dybt rodfæstet i tankegangen.
Jeg tænker, at vi slap ganske fint igennem budgetforhandlingerne overalt, hvor vi var med. Vi tiltrådte en finanslov og fik sat vores præg. Der er meget godt at sige om partiet i den nuværende fase, men der er sandsynligvis store ændringer på vej både politisk og organisatorisk. Jeg vil også være at finde på barrikaderne for Alternativet i 2020, men hvor min indsats udnyttes bedst, vil tiden vise mig. 2020 bliver også et politisk optakts-år til kommunalvalget i 2021.
Det sociale felt. Det sårbare liv. Det er nok her, at mit engagement især vil trække mig hen i det kommende år. Jeg kan mærke, at mit arbejde i Spor har fået stadig større betydning og jeg ville ønske, at jeg kunne lægge størstedelen af min arbejdsevne her.
Mødet mellem danskere og indvandrere i mange led er også et område, som jeg bliver stadig mere optaget af. Dialog på Tværs og forumteatergruppen Into Action er spændende og jeg vil med glæde deltage i deres Advisory Board.
Det der sker i Gellerup af nyskabelser, ny kultur og tænkning er også noget, som jeg ønsker at opleve og vide mere om. Jeg er optaget af opgøret med den indvandrerfjendske kultur, der er ved at slå rod i DK.
Ellers vil jeg se mere scenekunst sammen med min kæreste Jeanne. Jeg vil gå mere i biografen med venner. Jeg vil rigtig gerne have mulighed for at udfolde mig kreativt med musik og performance af forskellig art.
Jeg vil arrangere Før Grundlovsdag og Synlighedsdag og sikre mig en solid drift af Forenings-butikken. Sommeren skal afholdes på Anholt og på Den Alternative sommerhøjskole.
2020 hvad bringer du mon? Jeg vil ønske, at året bringer følelsen af håb. Af at al den indsats og viden, som vi har bliver brugt til at gøre verden bedre og mere holdbar.
Og at kærligheden udfoldes til de elskede og til vennerne og til øjeblikke af nærvær.
Nu tager vi hul på 20érne. Det kan lyde som en ny epoke. Som et skift hen imod det væsentligste.
Vi er stadig på Christiansborg og vi er her overalt i Danmark!
VI VANDT VALGETS SJÆL.
VI FIK ET KLIMAVALG!
Det vi frygtede mest, en ekstrem højredrejning, den undgik vi. DF+NB+SK fik et ordentligt hug og gik fra 37 mandater til 20 mandater. Vi har fået et styrket rødt Danmark. Et fantastisk valg for SF og et godt valg for Enhedslisten. Den grønne kile og den grønne platform vil vokse og vokse i de kommende år og vi vil skubbe på og give den liv, overalt hvor vi er. Humanismens stemme, hvor de Radikale er stærkt med, har også vundet mange stemmer og LA´s ultraliberalisme er i knæ. Den kristendemokratiske tilgang mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber kom heller ikke ind på tinge.
Nu skal der kæmpes for det sociale hjerte. For respekt for mangfoldighed. For at inddrage alle borgere. For opgør med kontrol, mistro og mistillid i systemerne. For at vinde fagligheden tilbage. For at skabe et nyt landbrug og en levende og stor vild natur i Danmark. Men først og fremmest kommer nu indsatsen for at vi alle ændrer os. At vi alle ser i øjnene at bæredygtigheden i alle relationer og produktioner, er den vej vi skal gå.
Vi har været et hold
Tak for en forrygende valgkamp i Østjylland. Vi har været 11 kandidater der både har kæmpet alene, men i høj grad også som et hold. Hver eneste af jer er jeg dybt taknemmelig for at have været sammen med om denne indsats. Niels som bare fra mange måneder siden gik i spidsen og trak os på gaden, Torsten, Nilas, Birgitte og Rasmus som kom til og tilførte energi, inspiration og masser af gejst. Mira som ukueligt var på overalt. Lines grønne stemme, Peter der kæmpede i syd Østjylland og HC der igen og igen sætter dagsordener og tænker nyt. Helle der bare var her og der og allevegne. Hold kæft hvor er I gode alle sammen! Vi må have været til måske 80 debatter. Vi har kontinuerligt været på gaden i snart et halvt år. Med tøjbyttemarkeder, skraldecafeer, vælgermøder, caféaftener, plakatopsætninger,lokale events, pjecer, foldere, demonstrationer – i Tilst, Saxild, Samsø, Brabrand, Skanderborg, Odder, Randers, Grenå, Horsens, Hedensted….mange steder i Østjylland har vi forsøgt at være synlige.
Og holdet bag med Jørgen Thiele og Kasper og Pet og Peter og alle jer andre – hold kæft i har knoklet. Tak for den formidable indsats.
Nu venter vi på at se, hvem der bliver de fem, vi får valgt ind på Christiansborg og vi skal støtte dem, alt det vi kan. For de får helt vildt meget at se til!
Nu skal den grønne vagthund slippes fri og den grønne bevægelse skal vokse sig enorm i hele Danmark!
Og helt personligt: Tak for en fantastisk oplevelse!
Som optakt til Grundlovsdagen har jeg, min kæreste og Alternativet i Aarhus syd nu på tredje år i træk afholdt et FØR-GRUNDLOVSDAGSMØDE på torvet i Byagerparken i Beder.
Vi ønsker, at skabe ejerskab og refleksioner om vores Grundlov og se på, om den trænger til ændringer og modernisering.
Og det gør den i høj grad. Man kan sige, at Grundloven er noget, vi tænker, at den er, fremfor det der rent faktisk står i den.
På disse Før Grundlovsdags møder får vi som borgere mulighed for at gå i dybden og snakke sammen, og det er det, som nu er sket tre år i træk.
Som en af talerne i år sagde jeg (Carsten Borup) blandt andet:
“Jeg mener, at vi skal skabe et meget mere demokratisk Danmark end det som Grundloven lægger op til. Vi bør inddrage borgerne i mange flere beslutninger, afstemninger, høringer og forsøg med lokalt demokrati og selvbestemmelse end vi gør i dag.Det er også på tide, at vi giver naturen og dyrene rettigheder.
Vi er udfordret på hvordan vi kan bevare dyre og insektlivet i verden så vi skal have udformet en måde, hvormed vi kan sikre biodiversiteten, skovene og grundvandet. Så lad Grundloven ose af demokratisk tankegang, så den kan fortælle os, hvordan vi som borgere kan berige fællesskabet og bruge vores viden og kræfter til samfundets bedste. Jeg tror, at vores demokrati vil blive voldsomt udfordret af klimakrisen. Hvis vi ikke som befolkning kan omsætte den viden vi nu har om klodens beskaffenhed i forhold til drivhuseffekten, i forhold til naturens forarmelse og det voldsomme fald i antallet af arter (insekter, dyr, planter), så bliver demokratiet måske for langsomt. Og hvad sker der så? Vil vi så blot opleve og acceptere, at det ikke går, og at vores børn og børnebørn skal leve på en klode præget af katastrofer eller skal vi acceptere at nogen tager magten og bestemmer tingene?
Eller kan vi speede demokratiet op?”
(Teksten fortsætter under videoen)
På årets møde talte Christina Straus som er formand for hjemløseforeningen SAND om hvordan Grundloven ikke beskyttede den hjemløse. Om lovgivning der jager borgere, når de er i en svag position. Om zoner og Romalove der gør hjemløse ubeskyttede om natten, om hvordan lovene modarbejder fællesskaberne blandt gadens folk.
Mathias Ottesen Nielsen, medlem af repræsentantskabet i Brabrand Boligforening sagde blandt meget andet:
“I en tid hvor der bliver flere fattige i Danmark og ydelserne sænkes lavere end grænsebommene, skal vi virkelig frygte at se mere lovgivning, der truer sig til resultater. For så komme vi i virkeligheden tilbage til en grundlov fra forrige århundrede, hvor man er nødt til at eje sit eget hus og være fuldstændig selvforsørgende for oprigtigt at kunne deltage i demokratiet.”
Mathias nævnte også afstemningen om nedrivningsplanen i repræsentantskabet og sagde:
“Der er et ord for at tvinge nogen til at tage en beslutning mod deres vilje, ved at true dem med noget værre, hvis de ikke gør det. Det hedder afpresning. Og det var lige netop sådan jeg og mange andre borger oplevede den situation. Vi blev tvunget til at stemme ja til en aftale, vi alle er imod. Det er ikke demokrati og det er bestemt ikke i grundlovens ånd.”
Lita Domino, der for nylig har udgivet digtsamlingen ”Claras tusmørke” læste to af sine digte op, som handlede om stigmatiseringer af mennesker og grupper af mennesker og om alt det, som man ønsker at gøre ved de andre.. det ene digt slutter sådan her:
Jeg der elsker dette træ, vil dog ikke gøre nogen af delene
jeg vil lade det gro
Uden at gøre andet end at nyde dets dramatiske natur
Og lade træet minde forbipasserende om at livet godt kan
leves
her på kanten
Til sidst:
Demokratiet anser ingen for at være ufejlbarlig. Demokratiet anser heller ikke grupper af mennesker som ufejlbarlige. Selvom hele folket er enige om noget, så kan man ikke være sikker på, at det er ”det rigtige”.
I demokratiet har flertallet ikke ret, men flertallet kan tiltage sig magt og gennemtvinge sin vilje overfor mindretallet. Dette magt-er-ret princip er imidlertid et autoritært princip og ikke et demokratisk princip. Demokratiske beslutninger er præget af, at de næsten altid er at betragte som foreløbige og midlertidige, fordi vi ved, at vi ikke er ufejlbarlige.
Vi glæder os allerede til næste års FØR GRUNDLOVSDAGS MØDE.
Seneste kommentarer