Vi er stadig på Christiansborg og vi er her overalt i Danmark!
VI VANDT VALGETS SJÆL.
VI FIK ET KLIMAVALG!
Det vi frygtede mest, en ekstrem højredrejning, den undgik vi. DF+NB+SK fik et ordentligt hug og gik fra 37 mandater til 20 mandater. Vi har fået et styrket rødt Danmark. Et fantastisk valg for SF og et godt valg for Enhedslisten. Den grønne kile og den grønne platform vil vokse og vokse i de kommende år og vi vil skubbe på og give den liv, overalt hvor vi er. Humanismens stemme, hvor de Radikale er stærkt med, har også vundet mange stemmer og LA´s ultraliberalisme er i knæ. Den kristendemokratiske tilgang mod abort og modstand mod homoseksuelle ægteskaber kom heller ikke ind på tinge.
Nu skal der kæmpes for det sociale hjerte. For respekt for mangfoldighed. For at inddrage alle borgere. For opgør med kontrol, mistro og mistillid i systemerne. For at vinde fagligheden tilbage. For at skabe et nyt landbrug og en levende og stor vild natur i Danmark. Men først og fremmest kommer nu indsatsen for at vi alle ændrer os. At vi alle ser i øjnene at bæredygtigheden i alle relationer og produktioner, er den vej vi skal gå.
Vi har været et hold
Tak for en forrygende valgkamp i Østjylland. Vi har været 11 kandidater der både har kæmpet alene, men i høj grad også som et hold. Hver eneste af jer er jeg dybt taknemmelig for at have været sammen med om denne indsats. Niels som bare fra mange måneder siden gik i spidsen og trak os på gaden, Torsten, Nilas, Birgitte og Rasmus som kom til og tilførte energi, inspiration og masser af gejst. Mira som ukueligt var på overalt. Lines grønne stemme, Peter der kæmpede i syd Østjylland og HC der igen og igen sætter dagsordener og tænker nyt. Helle der bare var her og der og allevegne. Hold kæft hvor er I gode alle sammen! Vi må have været til måske 80 debatter. Vi har kontinuerligt været på gaden i snart et halvt år. Med tøjbyttemarkeder, skraldecafeer, vælgermøder, caféaftener, plakatopsætninger,lokale events, pjecer, foldere, demonstrationer – i Tilst, Saxild, Samsø, Brabrand, Skanderborg, Odder, Randers, Grenå, Horsens, Hedensted….mange steder i Østjylland har vi forsøgt at være synlige.
Og holdet bag med Jørgen Thiele og Kasper og Pet og Peter og alle jer andre – hold kæft i har knoklet. Tak for den formidable indsats.
Nu venter vi på at se, hvem der bliver de fem, vi får valgt ind på Christiansborg og vi skal støtte dem, alt det vi kan. For de får helt vildt meget at se til!
Nu skal den grønne vagthund slippes fri og den grønne bevægelse skal vokse sig enorm i hele Danmark!
Og helt personligt: Tak for en fantastisk oplevelse!
Som optakt til Grundlovsdagen har jeg, min kæreste og Alternativet i Aarhus syd nu på tredje år i træk afholdt et FØR-GRUNDLOVSDAGSMØDE på torvet i Byagerparken i Beder.
Vi ønsker, at skabe ejerskab og refleksioner om vores Grundlov og se på, om den trænger til ændringer og modernisering.
Og det gør den i høj grad. Man kan sige, at Grundloven er noget, vi tænker, at den er, fremfor det der rent faktisk står i den.
På disse Før Grundlovsdags møder får vi som borgere mulighed for at gå i dybden og snakke sammen, og det er det, som nu er sket tre år i træk.
Som en af talerne i år sagde jeg (Carsten Borup) blandt andet:
“Jeg mener, at vi skal skabe et meget mere demokratisk Danmark end det som Grundloven lægger op til. Vi bør inddrage borgerne i mange flere beslutninger, afstemninger, høringer og forsøg med lokalt demokrati og selvbestemmelse end vi gør i dag.Det er også på tide, at vi giver naturen og dyrene rettigheder.
Vi er udfordret på hvordan vi kan bevare dyre og insektlivet i verden så vi skal have udformet en måde, hvormed vi kan sikre biodiversiteten, skovene og grundvandet. Så lad Grundloven ose af demokratisk tankegang, så den kan fortælle os, hvordan vi som borgere kan berige fællesskabet og bruge vores viden og kræfter til samfundets bedste. Jeg tror, at vores demokrati vil blive voldsomt udfordret af klimakrisen. Hvis vi ikke som befolkning kan omsætte den viden vi nu har om klodens beskaffenhed i forhold til drivhuseffekten, i forhold til naturens forarmelse og det voldsomme fald i antallet af arter (insekter, dyr, planter), så bliver demokratiet måske for langsomt. Og hvad sker der så? Vil vi så blot opleve og acceptere, at det ikke går, og at vores børn og børnebørn skal leve på en klode præget af katastrofer eller skal vi acceptere at nogen tager magten og bestemmer tingene?
Eller kan vi speede demokratiet op?”
(Teksten fortsætter under videoen)
På årets møde talte Christina Straus som er formand for hjemløseforeningen SAND om hvordan Grundloven ikke beskyttede den hjemløse. Om lovgivning der jager borgere, når de er i en svag position. Om zoner og Romalove der gør hjemløse ubeskyttede om natten, om hvordan lovene modarbejder fællesskaberne blandt gadens folk.
Mathias Ottesen Nielsen, medlem af repræsentantskabet i Brabrand Boligforening sagde blandt meget andet:
“I en tid hvor der bliver flere fattige i Danmark og ydelserne sænkes lavere end grænsebommene, skal vi virkelig frygte at se mere lovgivning, der truer sig til resultater. For så komme vi i virkeligheden tilbage til en grundlov fra forrige århundrede, hvor man er nødt til at eje sit eget hus og være fuldstændig selvforsørgende for oprigtigt at kunne deltage i demokratiet.”
Mathias nævnte også afstemningen om nedrivningsplanen i repræsentantskabet og sagde:
“Der er et ord for at tvinge nogen til at tage en beslutning mod deres vilje, ved at true dem med noget værre, hvis de ikke gør det. Det hedder afpresning. Og det var lige netop sådan jeg og mange andre borger oplevede den situation. Vi blev tvunget til at stemme ja til en aftale, vi alle er imod. Det er ikke demokrati og det er bestemt ikke i grundlovens ånd.”
Lita Domino, der for nylig har udgivet digtsamlingen ”Claras tusmørke” læste to af sine digte op, som handlede om stigmatiseringer af mennesker og grupper af mennesker og om alt det, som man ønsker at gøre ved de andre.. det ene digt slutter sådan her:
Jeg der elsker dette træ, vil dog ikke gøre nogen af delene
jeg vil lade det gro
Uden at gøre andet end at nyde dets dramatiske natur
Og lade træet minde forbipasserende om at livet godt kan
leves
her på kanten
Til sidst:
Demokratiet anser ingen for at være ufejlbarlig. Demokratiet anser heller ikke grupper af mennesker som ufejlbarlige. Selvom hele folket er enige om noget, så kan man ikke være sikker på, at det er ”det rigtige”.
I demokratiet har flertallet ikke ret, men flertallet kan tiltage sig magt og gennemtvinge sin vilje overfor mindretallet. Dette magt-er-ret princip er imidlertid et autoritært princip og ikke et demokratisk princip. Demokratiske beslutninger er præget af, at de næsten altid er at betragte som foreløbige og midlertidige, fordi vi ved, at vi ikke er ufejlbarlige.
Vi glæder os allerede til næste års FØR GRUNDLOVSDAGS MØDE.
Af Carsten Borup, folketingskandidat for Alternativet i Østjylland
Da jeg på dagen hvor Alternativet blev opstillingsberettiget meldte mig ind i det nye parti, var det med udgangspunkt i mine tanker om et politisk kursskifte.
Jeg drømmer om et stop for kapitalisering af jord, om indførelse af borgerløn, gratis offentlig transport, fordeling af arbejdet så ingen bliver arbejdsløse, kontrol med bankerne, et landbrug baseret på økologisk produktion, en anti-militaristisk international indsats og en massiv ændring af vores politiske demokrati, så vi som almindelige borgere kan få maksimal indflydelse.
I Alternativet kan disse drømme leve og udfoldes i politik.
Jeg har derfor med glæde kastet mine kræfter ind i udvikling af lokalafdelingen i Aarhus med sine 8-900 medlemmer, jeg har engageret mig i kommunalvalget og forsøgt at gøre mig klog på kommunalpolitikken, jeg har skrevet på vores lokale politiske grundlag, deltaget i spændende budgetforhandlinger, grublet og arbejdet i deadlines i politiske baggrunds-grupper for vores valgte i Byråd og region, lavet politiske laboratorier og mere af den slags. Nu har jeg så grebet udfordringen om at stille op som folketingskandidat i Østjylland.
Jeg må sige, at Alternativet er et meget livsbekræftende parti og samtidig et meget seriøst parti. Jeg har mødt så mange engagerede mennesker, som har taget springet og for første gang er aktive politisk og virkelig brænder for et bæredygtigt samfund, hvor stor medmenneskelighed udfoldes og hvor drømmen om at gøre Danmark til det bedste land i verden i sandhed eksisterer.
Har Alternativet nok politik?
Mange tror, at Alternativet er et tyndt parti rent politisk, men der tager man faktisk fejl. Vi har i de sidste tre år udformet politik på stort set alle politiske hovedområder og derudover præsenteret fuldt finansierede finanslovsforslag til to finanslove. I alt et politisk katalog på over 500 sider.
Dette er sket på trods af, at alle de valgte folketingsmedlemmer med undtagelse af partiets politiske leder Uffe Elbæk, er helt nye i det politiske landskab.
Partiet har i løbet af sin femårige eksistens på rekordtid udviklet sig fra at være en gruppe på ca. 50 personer til et parti med afdelinger i hele landet og ca. 9000 medlemmer. Et parti som fik 23 folkevalgte ved det sidste kommunal- og regionsråds valg for godt halvandet år siden.
Først grines der, så vil alle det samme
I Alternativet er vi ved at vænne os til den rolle at komme først med et politisk udspil, der så rituelt bliver gjort til grin, for derefter at blive fremført fra mange sider og ende som fælles dagsorden; Klimadebatten er et helt tydeligt eksempel, men også udspil om oksekød, flytrafik, biodiversitet, skovrejsning, mere vild natur, økologisk landbrug og meget andet. En rolle som kræver af os, at vi følger op på de udspil som kommer fra højre og venstre og sikrer os, at det virkelig er noget, man vil slås for.
For det vil vi!
Alternativets DNA og grund til at eksistere er en kamp for klimaet, for en international solidaritet, for naturens livsvilkår og for demokratisk og social bæredygtighed.
Vi er på ingen måde et populistisk parti, der drejer i vinden for at få stemmer.
Stå af hamsterhjulet
Vi mener, at vi skal søge det gode liv; et samfund rigt på relationer, på fællesskaber, tid, ro, kreativitet og frihed fremfor økonomi. Et samfund hvor vi kan trække vejret i ren luft, nyde naturen, drikke friskt, rent vand, have tid til vores børn og nyde hinanden.
Klimakrisen og den globale udfordring kan meget vel blive både afsættet og grunden til et markant systemskifte i vores lille og skønne land. For sagen er, at vi bliver nødt til at omlægge væksten og drivkræfterne i vores samfund på en sådan måde, at alle områder bliver berørt. Erhvervslivet, landbruget, uddannelserne, sundhedsvæsenet, kulturen og hele det demokratiske og politiske liv skal nødvendigvis forandre sig og udvikle cirkulære livsformer og produktionsforhold for alle i samfundet.
Vi vil hverken kapitalismen eller socialismen.
Vi vil en tredje vej.
Helheden fremfor økonomismen
Med økonomisme menes, at penge i vores samfund er blevet til det altafgørende argument, nærmest uanset hvad et tiltag omhandler.
Vores tilgang er, at man i stedet altid skal balancere tre grundlæggende elementer, for at vi kan leve et ordentligt liv: det sociale, det miljømæssige og det økonomiske.
Vi mener ikke, at det giver nogen mening kun at forholde sig til vækst i Bruttonational-produktet. Det er ikke en indikator for sund vækst.
Hvis vi indfører tankegangen om en social, en grøn og en økonomisk bundlinje i forhold til lovforslag og andre samfundsmæssige ændringer, indebærer det, at vi hver gang skal forholde os til både forbedringer for økologien, kemikaliebelastningen, biodiversiteten og drivhusgasserne. Samtidig skal vi vurdere livstilfredsheden, betydninger for sundheden, for fattigdom, demokrati og borgerret i et perspektiv der skal give mere lighed, flere erhvervskompetencer, budgetter i balance og meningsfuld beskæftigelse.
Vi er klar over, det kan virke som en stor mundfuld, og på nuværende tidspunkt kan synes utopisk, men i Alternativet mener vi, dette må være tilgangen til den helhed, som betyder noget for os som borgere og for vores liv, som vi lever det. Det er politik for mennesker, fordi det forholder sig til vores hele liv.
Det går ikke
Vi kan nemlig ikke fortsætte med at udpine jorden, ødelægge klimaet, løbe stadig hurtigere i hamsterhjulet og forsømme demokratiet. Vi kan ikke bare se på en udvikling med galoperende ulighed, med stigende hjemløshed og epidemier af stress og ensomhed. Vores samfund har retning mod stigende disintegration og nedbrydning af vores sociale og samfundsmæssige engagement og relationer.
Vi bliver nødt til at lave et opgør med en levevis, som ødelægger fremtiden for kommende generationer. Vi har ikke retten på vores side. Vi må sadle om.
Menneskesynet
Vi ser ikke mennesket som en ”producentenhed”, et væsen der blot skal maksimere sin nytteværdi. Mennesker ønsker ikke vækst for vækstens skyld eller for de rigestes skyld, men ønsker nærhed, trivsel, fællesskab og sundhed.
I Alternativet ser vi os som en del af et globalt fællesskab hvor frihed, adgang til sundhed, lighed, uddannelse, fravær af fattigdom og adgang til en levedygtig natur, til fællesskaber og nære relationer, er altafgørende for alle mennesker.
Vi har mange politiske ønsker
Bæredygtighed og klimastyrkende produktion skal støttes. Vi skal genanvende og genbruge alting. Affald skal ganske enkelt afskaffes. Vi ønsker borgerløn som en trygheds- og frihedsgaranti til alle borgere. Vi vil have indført en 30- timers arbejdsuge og mulighed for work-life balance. Vi ønsker alles ret til at kunne uddanne sig hele livet. Vi vil have et stærkere demokrati med lokal indflydelse, kommunalt selvstyre, Borgerting og borgerdrevne lovforslag. Og reel ligestilling.
Fælleseje
I produktionen bør fælleseje styrkes. Det skal være let at drive fællesskabsbaserede produktions- virksomheder, det kan være som kooperativer, andelsbaserede ejerformer, produktionskollektiver eller fælles jordlaug. Det skal gøres meget lettere at få adgang til startkapital til finansiering af medarbejder- og forbruger ejede virksomheder. Vi ønsker udvikling af en stærk 4. sektor, der drives med almennyttige formål.
Vi er ikke socialister
Vi er ikke socialister. Vi går heller ikke ind for New Public Management.
Vi ønsker ikke mere stat.
Vi ønsker bestemt ikke mere uansvarlig kapitalisme.
Det vi ønsker, er et demokratisk samfund, der skaber lighed, sundhed, balance i naturen og personlig frihed. Et samfund som sikrer klodens fremtid og samarbejder globalt. Et samfund, hvor der er tid til hinanden. Et samfund hvor alle regnes med til fællesskabet uanset, hvor man kommer fra, hvad man tror på, uanset køn og hudfarve.
Vi var fire folketingskandidater som var på på en to-dages inspirationstur hvor vi blandt andet besøgte Yduns Have, som er et landbrug forpagtet ud via Samsø Økojord, skabt for at give unge, økologiske landmænd muligheder for at drive økologisk landbrug uden at skulle gældsætte sig alt for voldsomt. Det var et spændende møde med engagerede mennesker, der undersøgte og prøvede og havde succes med at skabe et bæredygtigt landbrug på kun små 30 tønder land. Ø tænkningen, at se sig selv i en afgrænset handlende enhed,opererer i at bevare fosfor og kvælstof på ø og skabe balance i regnskabet.
Samsø er også en succes, når vi snakker vedvarende energi. Vi var på besøg hos Samsø Energiakademi, som fortalte om rejsen til at gøre Samsø til 100% selvforsynenede med energi.
Vi besøgte en fantastisk permakulturhave, deltog i affaldssorteringsmøde og fredagshygge i Sambiosen, hvor vi mødte mange samsinger. Samsø har gang i mange fællesskaber, som vi kan lære af overalt. Ø-kulturen, det overskueloge inddragende fællesskab, kan jo skabes overalt i vore lokalsamfund. Så både på den grønne og den sociale bundlinje blev vi kloge af besøget. Tak til alle vi mødte!
Kære 68´ere kom ind i kampen og tag ansvar for klimaet og børnebørnenes fremtid. I har tiden og erfaringen til at skabe forandring
Nu er tiden kommet, hvor den store efterkrigstidsgeneration går på pension. Og jeg tror på, at generationen, som konstant har udfordret samfundsordenen, nu tager fat på klimaspørgsmålet med nytænkning, engagement og solidaritet.
Jeg forventer, at vi, generationen, der hele livet har skullet nyfortolke, omstille og forandre, nu igen træder i karakter og går forrest i indsatsen og den politiske kamp for at sikre jordens klima og vore børn og børnebørns fremtid.
Vi er opvokset med den erfaring, at det nytter at kæmpe for noget. Vi kommer fra en tid med mangel og sparsommelighed og fik en tid med velfærd og muligheder. Vi tog opgøret med den “sorte skole” og det autoritære liv. Vi banede vej for kvindernes store samfundsdeltagelse og for muligheden for at kunne forfølge sine drømme i uddannelser, jobs og familieformer.
Vi ved, at det er muligt at skabe forandring. Og den erfaring skal være vores drivkraft nu. Uanset om vi stemmer konservativt eller socialdemokratisk, rødt eller alternativt, så må vi kunne enes om at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre børnenes fremtid.
Der bør ikke længere herske nogen tvivl
FN’s klimapanel, IPPC, har talt: Indførelse af omfattende ændringer i stort set alle samfundsforhold er nødvendige, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, og de skal indføres hurtigt. Dette fremgår af den længe ventede specialrapport om konsekvenserne af en global opvarmning på 1,5 grader, som netop er udgivet.
Og børnenes egen stemme er fremme. Den 15-årige svensker Greta Thunberg indledte en skolestrejke, som nu har bredt sig i hele verden. Hun blev hørt på verdensklimatopmødet i Polen, COP24, hvor hun talte på vegne af verdens børn.
Der bør ikke længere herske nogen tvivl. Kære 68’ere og alle andre i både forældre- og bedsteforældregenerationen – bak op om hendes initiativ. Det er nu, vi skal samle os på tværs af generationer og politiske uenigheder, for fremtidens, børnenes og børnebørnenes skyld.
Vi må komme i gang nu. En indsats, hvor Danmark går forrest i verden, kræver også udvikling af vores demokrati. For at vi skal ændre klimabelastningen, må vi også ændre vores adfærd som borgere og forbrugere. Klimaet skal være en folkesag, for at det kan lykkes at skabe de store forandringer i det lyntempo, som det har vist sig, at der er behov for. Vi bliver simpelthen nødt til at speede processen op i vores demokrati, så temperaturen på kloden holdes nede.
Opfordring!
Jeg vil opfordre alle borgere – og især den stærke 68-generation, som nu har tid og kræfter til at trække den politiske kamp – til at samles i borgergrupper og drøfte klimaudfordringerne. Hvad kan vi gøre? Hvad skal der til på kort og på langt sigt? Hvordan kan den enkelte medvirke til at skabe en sund fremtid og ikke falde i afmagt over klimatruslen?
Idéer kunne eksempelvis være:- Lav beslutning om oprettelse af lokale klimaråd, der giver bud på lokale CO2-planer, lokale anti-forureningsindsatser, genbrug, delemuligheder og støtte til, hvordan den private husholdning kan tage miljøhensyn. – Lav flere skov-arealer.- Skab mere vild natur.- Giv dyrene større livsmuligheder og lad os vende nedgangen i biodiversiteten.- Spis mindre kød.- Genbrug mere.- Vær bevidst om tøjproduktionens miljøbelastninger i dit forbrug.- Giv økologien endnu bedre vilkår og udbredelse.- Hold dig på jorden, lad være at flyve.
Ja der er masser af idéer, som vi kan udfolde i fællesskab og skabe handlingsmuligheder for at omsætte lokalt. Alle borgere har brug for støtte til at kunne forandre deres forbrug til et ikke-miljøbelastende forbrug, derfor skal vi støtte hinanden i den svære overgang. Vi skal bakke op, for det er slet ikke let for den enkelte at omlægge sit forbrug.
Hvis ikke befolkningen skaber CO2-løsninger – hvem gør det så? Et diktatur måske?
Hvad kan du selv gøre nu? Med al den erfaring, 68’erne kan præstere, er vejen åben for at etablere pressionsgrupper, til at skabe events og oplevelser af, at det nytter noget at handle i fællesskab for den gode klima-fremtid. Husk, julemandshæren hvor Solvognen op til jul fik 100 julemænd til at aktionere i 1974, og Rebild Bakker, hvor aktivister udklædt som indianere, sorte amerikanere og grønlændere stormede Rebild Bakker under fejringen af USA’s uafhænighedsdag, og husk den succesfulde opbygning af anti-atomkraft bevægelsen. Det er bare at komme i sving.
Det er vigtigt og sjovt at gøre det, der er rigtigt for samfundet, selvom det er svært.
Børnene er allerede i gang
Lav massiv folkeoplysning. Inddrag børnehaver, ungdomsklubber og folkeskolen. Skab debat på arbejdspladserne. Få gang i universiteterne og alle ungdomsuddannelserne.
Børnene er allerede i gang. Den grønne studenterbevægelse er i gang. Klimakampen og støtte til den enkeltes indsats er i gang.
Alt i alt, støt op om en stærk folkelig bevægelse for klimaet – på tværs af andre uenigheder, på tværs af generationerne – og med børnene og 68’erne i front!
Illustration bragt i forbindelse med læserbrev bragt i Århus Stiftstidende skrevet af Carsten Borup. Tegning: Jens Nex, Aarhus Stiftstidende
Vi drømmer altid om fremtiden. Og alt dette har vi skabt. Så nu bliver vi nødt til at gøre det om.
Frihed til at nyde, at være, at skabe og til at søge lykke for os selv og alle andre er drømme, vi lever af.
Jeg synes selv, at disse tanker kræver af mig, at jeg må handle selv og forsøge at skabe forandring. Her har jeg fundet ALTERNATIVET som et sted, der er i overensstemmelse med mine værdier.
Så jeg vil opfordre alle til at finde et sted, hvor de ærligt kan handle ud fra. For der er brug for handling NU!
Seneste kommentarer