Fem forrygende år med Alternativet – Nu kommer de næste fem!

Fem forrygende år med Alternativet – Nu kommer de næste fem!

For fem år siden startede alternativets bevægelse. Det startede som en politisk tanke, en samtale og en opfordring og bredte sig med vinden på et øjeblik. Vi fik et nyt parti, som entydigt stillede sig på menneskets side, på humanismens, miljøet og naturens side med troen på, at håb kan skabe forandring.

Alternativet ønsker at være en stærk politisk stemme i den bevægelse, som er ubærlig nødvendig i dag i Danmark og i verden: Klimaet og naturens stemme.

Stemmen, der går op imod jagten på uendelig vækst og et stadigt stigende forbrug.

Stemmen, der ønsker livskvalitet for alle mennesker i centrum for udvikling i samfundet, som går op imod den økonomiske tænkning, der ikke har miljøet og menneskets vel som sit mål.

Stemmen, som ønsker social lighed og menneskeværdighed for alle.

Vi tror godt om menneskets muligheder. Vi tror på at demokratiet kan bære udviklingen i fremtiden, hvis den får lov at folde sine stærke vinger ud og omfavne hele befolkningen.

Hver eneste borger – skal have en stærk ligeværdig stemme.

Lighed og solidaritet

Vi er udsprunget af en kamp for lighed og solidaritet. På ønsket om at stræbe efter at hvert enkelt menneske skal kunne udfolde sig og sine talenter på smukkeste vis og give plads til alles udfoldelse.

I dag har vi eksisteret i fem år og har med vores tusindvis af medlemmer skabt en platform, hvorfra den grønne stemme kan brede sig i hele landet. Vi ønsker at få magt for at dele magten med alle.

Vores mål er det levende demokrati, som inddrager borgerne i alle hjørner af landet i at skabe den mest bæredygtige organisation af et samfund i hele verden.

Man siger, at vi er den første generation, der oplever konsekvenserne af klimakrisen – og den sidste der kan stoppe den.

Alternativet er for mig et håb om, at vi kan være den forandring, der skal til for at vende udviklingen.

LÆS OGSÅ: Frivilligheden må ikke tæmmes

Tale i år 2040 om at det lykkedes!

Denne tale vil jeg holde i år 2040, og så vil jeg sige: Det lykkedes! Efter det grønne jordskredsvalg i 2022, hvor bankerne kom under demokratisk kontrol og forandring, så er det kun gået fremad…

SE OGSÅ: Vi må starte en grøn bølge, der giver håb til alle

 

Så er Alternativets nye folketings- kandidathold i Østjylland klar!

Så er Alternativets nye folketings- kandidathold i Østjylland klar!

Med Torsten Gejl og Mira Issa Bloch i spidsen er ALTERNATIVET nu parat til valgkamp i det Østjyske.

Alternativets medlemmer har talt og den nye kandidatgruppe som er klar helt frem til det kommende valg er:

Alle kandidaterne er sideordnet opstillede, så den kandidat der får flest personlige stemmer får listestemmerne.

Der er store forventninger til Østjyllandsholdet, som er i fuld gang med at ruste sig til at gå på gaden, lave events og snakke politik fra Hedensted og Horsens til Grenå og Randers og fra Skanderborg og Samsø til Aarhus og Fjellerup.

Frivilligheden må ikke tæmmes

Frivilligheden må ikke tæmmes

Om et øjeblik udrinder frivillighovedstadsåret i Aarhus, hvor anerkendelse og synliggørelse af frivilligheden har været i centrum. For mig er det blevet ganske tydeligt, at definitionen af frivilligheden set i sammenhæng med samfundsnødvendigheden af det frivillige ulønnede arbejde kalder på nye tanker.

Det ser efterhånden ud til, at vi slet ikke kan undvære en storstilet frivillig indsats i større arrangementer og events. Det ser også ud til, at den sociale indsats overfor udsatte borgere og sårbare børn og familier, kræver stadig flere varme hænder og et stadig større engage-ment på et personligt plan.

Frivilligheden hører civilsamfundet til. Civilsamfundet er alle os, når vi ikke er på arbejde. Det er samfundets tredje sektor ved siden af den offentlige og den private.

I Danmark beregnes omfanget af den frivillige og dermed ulønnede indsats til at svare til 137.000 personers fuldtidsarbejde på årsplan. Det er ofte her i samfundets tredje sektor, at der udvikles aktiviteter som senere bliver til offentlige tilbud og institutioner. Civilsamfundet er således en slags social vugge.

Frivillighed handler om en særlig form for social praksis, som både adskiller sig fra den, som udfoldes til familien, og den som udfolder sig i professionelt virke, nemlig som det, der giver mening i en aktuel situation i forhold til en bestemt person, citeret frit efter lektor Ander La Cour, ”frivilligheden må ikke tæmmes, inddæmmes og puttes i skemaer”.

Civilsamfundet er demokratiets grundsten

Frivilligheden er det kit som binder os sammen i meningsfulde fællesskaber som fuldt myndige og frie borgere.

Guy Standing, der er engelsk og professor, kommer i en artikel i The Guardian ind på, at vi i de sidste godt 10 år har ændret forståelsen af arbejde til kun at være lønarbejde. Således, at det eneste, der giver status og er rigtigt arbejde, det er lønarbejdet. Jeg tænker, at det skal der gøres op med.

Det forekommer mig vigtigt at vinde begrebet ”at arbejde” tilbage til nytteværdien: At det er mindst lige så meget ”at arbejde”, når man hjælper en flygtningefamilie, passer en god ven, eller en gammel mor eller moster, som hvis man som SOSU-assistent får penge for det. Eller at ulønnet arbejde som bisidder, genbrugsbutikspasser eller gå-ven er lige så værdifuldt et arbejde, som hvis vi fik penge for det. Set med socialpolitiske øjne skal dette tages meget alvorligt.

Konsekvensen er, at man ”tvinger” folk ind i lønarbejdet fremfor at tilbyde muligheder i det frivillige arbejdes felt, og det er på mange måder tudetosset.

Selvfølgelig er det utroligt vigtigt, at borgerne kan få tilbud og understøttes i at være selvforsørgende, men vejen til dette kan i høj grad gå via mere omsorgsfulde og ustressede arbejdspladser, via det frivilliges aktiviteter.

Påskønnelsen fra samfundets side bør være, at vi anerkender værdien af det frivillige på lige fod med lønarbejdets mere ufrie forhold. Vi må ikke instrumentalisere eller institutionalisere frivilligheden. Vi må holde fast i rødderne, hjælpsomheden, nødvendigheden, hvor det at gøre noget for hinanden er det vigtige.

Det som oftest sker er, at når man giver, så får man også igen. Før eller siden.

Lad den frivillige sektor vokse og blive understøttet af offentlige nødvendige kroner. Giv rige muligheder for dannelse af social-økonomiske virksomheder, som drives uden profit og til gavn for det almenmenneskelige, husk at omdanne frivillige indsatser til jobs, når det reelt er det, de er, og lad os erkende at civilsamfundet er en fantastisk medspiller i udviklingen af dagens Danmark, som vi skal lytte til og inddrage som ligeværdig part i udvikling af politik på rigtig mange planer.

Der tales om danskhed …

Der tales om danskhed …

Jeg føler mig draget ind i en mærkelig malstrøm, der handler om det at være dansk. Jeg havner i en nærmest mareridts agtig drøm, som går ud på at tage magten over ord og værdier om danskhed og bringe mig tilbage til en tid, som jeg troede var forbi. Jeg oplever en kamp, hvor den politiske retorik fungerer som en slags rambuk for et holdningsskred i vores land.

Jeg er opvokset i en meget nationalsindet familie med Gud, Konge og fædreland som de store ledetråde, og jeg er født i en efterkrigstid, hvor det at være dansk og fri betød utrolig meget, så tanken om danskheden sidder dybt i min genetik. Men jeg er også opvokset med en efterkrigsbevidsthed, som fortalte mig, at roden til krig og ufred var gødet af nationalismen.

Noget af det største og positive, der skete, i den tid var nationernes samarbejde, etableringen af FN og store fredsbevarende indsatser og dermed et håb om at friheden kunne beskyttes.

Det var opgøret i USA om racismen, og det var senere kampen i Syd-Afrika mod apartheid. Håbet om at alle mennesker var omfattet af frihedsbegreberne og lighedstanken…

Åh lille Danmark – hold dit hjerte varmt

Når jeg følger den politiske debat i dag og hører ordene ”vi danskere”, og det ”at være dansk”, og en debat om, hvem der er danske af kultur, og hvem der ikke er, så får jeg simpelthen kuldegysninger og en stærk negativ følelse, fordi jeg bliver raget ind i den nationalistiske og racistiske kontekst – og ovenikøbet med et voldsomt islæt af religiøs forfølgelse.

Min glæde over mit land, det sted, som jeg kender, og hvis historie har præget min identitet, bliver pludselig sat på prøve på grund af denne italesættelse og ny-fortælling af danskheden.

Jeg er tilhænger af alles ret til frihed, til lighed, og retten til at trives. Jeg er tilhænger af alles muligheder for at kunne udfolde sig på den måde, som man drømmer om, dog uden at genere andre. Men når mennesker skal bedømmes på deres hovedbeklædning, eller om de vil give hånd, eller om hvor godt de kan tale dansk, så er vi langt fra mine værdiers fundament. Og jeg føler skam på ”vores vegne”.

Hellere nordisk, hellere global, hellere alverden end denne lille nationale selvglæde, der blot har til formål at holde andre ude ved hjælp af metoder, som gør mennesker ondt. Åh lille Danmark – hold dit hjerte varmt!

 

Senior- og ældrepolitik

Senior- og ældrepolitik

– Vi er dem, der bliver og sætter stolene op

– Vi er ikke så pivede

– Vi vil have shuttle busser, grøn by og fri kollektiv trafik.

– Vi er nysgerrige og kan tænke os filosoficaféer og dansesteder for rigtig voksne”

(fra ”Når jeg bliver gammel”, Frivilligrådet i Aarhus kommune)

Når vi i 2040 har en befolkning på +65 år som udgør 25 procent af befolkningen, hvad gør vi så ved tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet? Hvordan skal vi bo? Hvad med sundhed og forebyggelse?

Udfordringer:

  1. Længere liv kræver gentænkning af velfærdssystemet, og længere arbejdsliv kræver overgange fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen.
  2. Nye familietyper kræver nye netværk.
  3. Der er behov for gentænkning af uddannelses- og kompetenceløft – også i den 3. alder.
  4. Større prioritering af forebyggelse af fysisk og mental nedslidning.
  5. Vi har et bolig mismatch med for store boliger til enlige.
  6. Vi må tænke i en omstilling af sundhedssystemet pga. øget belastning.
  7. Vi må påregne udfordringer pga. social (alders-) polarisering, da forskellen mellem løn og pension stiger.

Hvad så?

Lad os få en debat og udfoldning af nogen af disse temaer:

  • Fleksible rammer for tilbagetrækning?
  • Delpensionsordninger?
  • Iværksætteri for seniorer?
  • Attraktiv pension for selvstændige?
  • Livslang læring som en pligt?
  • Flere seniorboliger?
  • Karrierecyklus i stedet for karrierestige (ift. fastholdelse på arbejdsmarkedet)?
  • Boligmobilitetspulje?
  • Kommunale sundhedshuse (borgernært)?
  • Frivillighed, trivsel, frivilligcentre. Velfærdsteknologi og telemedicin?
  • Øget bevidsthed om forebyggelse?
  • Deleøkonomi (skattelettet)?
  • Byrum der passer til seniorhastigheden?
    (Med megen inspiration fra TÆNKETANKEN – Den nye 3. alder)

Samfundet er ramt af fordomme om alder og mangler at forstå de nye seniorer: Folk på 60+ år, der har ressourcer, viden og kraft til at løfte vores velfærd i de næste mange år.

Efterkrigs-generationen (den største ever i Danmarkshistorien) er ved at gå på pension, og det betyder et enorm løft for det samfundsnyttige arbejde og de ulønnede, frivillige indsatser. ALTERNATIVET har en kæmpestor bevågenhed hos de +60 årige, fordi vi vil en ny politisk kultur og ser ud til at være politisk og menneskeligt troværdige i forhold til fremtiden.