I hele forløbet om Niko Grünfelds gøren og laden på borgmesterkontoret, har jeg tænkt, at al den omtale af sagen var langt ude af proportioner (en slem fejl i CV´et og en sag om kontorindretning), men at pressen her er særlig hård ved Alternativet og var godt i gang med at få sat en negativ stemning i gang. Noget som jo også sælger overskrifter. 

 

For alle de mennesker, der er aktive, og som deltager i politiske handlinger med glade hensigter og har håbet om at kunne skabe gode forandringer, så er det trist, at medierne fokuserer på at skabe splid og sensationer om mindre sager, for det tager fokus væk fra det væsentlige, nemlig det politiske indhold. 

Pressens fokus på et CV og uenighed om et kontor fjerner tankerne fra klima og miljøspørgsmålet, fra en fornedrende socialpolitik, fra Danske Banks tilgang til befolkningens skattepenge, fra en menneskefjendsk indvandrerpolitik og fra indholdet i Alternativets og andres politik og svar på alle disse alvorlige spørgsmål. 

 

6 sekunders teletid

I et 5 minutters interview med DR som jeg deltog i, blev 6 sekunder taget fra og brugt som en primær negativ kommentar til Niko Grünfeld sagen. 

I interviewet gav jeg udtryk for min irritation over pressens prioriteringer, og at jeg i de lokale aviser kun møder overskrifter om Niko Grünfeld fremfor overskrifter om vores nye klimaudspil og udspillet til regeringsgrundlag osv., men denne kritik blev efter min mening mere fremstillet som en irritation over Niko.

Det er sikkert en klassisk medie-ting, at man kun skal sige lige præcis det, som man vil have at pressen viderebringer og ikke andet, men det synes jeg let bliver til det papegøjesprog, vi alle hader fra politikere.

For alle valgte og kommende politikere er dette et eksempel på den stejle læringskurve vi er på. 

 

Særlig målestok for alternativets kandidater

Jeg tror da, at Niko Grünfeld er en god mand, der vil alt det bedste for kulturen og københavnerne, så derfor er det en trist historie, at han forlader borgmesterstolen på denne her måde. 

Vi andre må indstille os på, at vi har en særlig målestok for alternativets kandidater. Vi ved også, at vi er nogen helt almindelige fjumrehoveder, der bare går vildt op i samfundets indretning og at vi bare ikke er sådan nogen typer, der kun gør noget, som er perfekt. Vi må leve med kritikken, når vi falder over vores egne værdier og kræver en ny politisk kultur – og så må vi bare prøve at gøre det endnu bedre fremover.

En ting, som det kræver er, at vi selv, vores venner og vores bagland bakker os op, hjælper os når det er bøvlet og giver gode råd på vejen. 

Vi har brug for den kærlige kritik og for dem, der gider lytte til alle de grunde, vi har til vores valg og handlinger.