ÅRET DER GIK. 2019 et tilbageblik

by Carsten Borup | jan 9, 2020 | Alternativet, Familie, Politik

Året 2019. Et tilbageblik.

Af Carsten Borup 2. januar 2020.

Når jeg skal samle mine følelser for det år som netop er afsluttet, er det med en sær blanding af plusser og minusser. En følelse af afmægtighed og en følelse af, at det nytter noget. Klimameldingerne har sat sit præg og danner et utrygt bagtæppe for fremtiden. Modstanden mod passiviteten og ligegladheden og laden-stå-til-holdninger er blevet stærkere og lydeligere i årets løb. Og Greta Thunbergs ”How dare You!” til FNs generalforsamling afspejlede både kampmodet og smerten ved at skulle se virkelighedens alvor i øjnene.

Lokalt

Her i det hjemlige og lokale afspejles det globale nok så tydeligt. I vores lille nyttehaveforening fik vi et smertefuldt opgør med lov og orden mentaliteten. Vi fik nye vedtægter, som lagde vægt på hjælpsomhed fremfor havepligter og vi fik luft for frustrationer i den måde, som vi har grebet tingene an. I Boligforeningen dannede vi en Grøn gruppe, som skal komme med udspil til vores boligforening om hvordan vi beplanter og styrker naturen, insekterne, velværet og klimaet. I foråret 2020 indkaldes til et borgermøde om hvor lang vi kan gå ad den vej.

Den grønne opstandelse

Min datter bakkede op om klimastrejken og året har budt på mindst 5 klimademonstrationer hvor vores smukke grønne dannebrogsflag har vist sig mod den blå himmel. Det er så stort, at deltage i disse ungdomsmanifestationer, at høre de unges meninger, at overvære 14 årige holder fantastiske taler og at mærke den viljestyrke, der ligger hos arrangørerne. Klimaudfordringerne har også stået øverst på listen og været overskriften på folketingsvalgperioden. Personligt fik jeg et kæmpe boost over et besøg på Samsø, hvor besøg på Samsø Energiakademi, perma-kultur-haven, Jordbrugs-fonden og møder med mange engagerede mennesker i et aktiviserende lokalt demokrati virkelig gav mig billeder og håb på fremtiden. Selve valget blev en politisk turn around, hvor den grønne politik sejrede, eller rettere vandt slaget, så der nu er en platform for en politisk dagsorden, som var totalt fraværende blot et år tilbage.

Året sluttede med dannelsen af foreningen ”Det Fælles Bedste”, som vil forsøge at samle en stærk og visionær grøn borgerbevægelse, der kan inspirere til en bæredygtig, social og grøn omstilling indenfor civilsamfund, privat og offentlig sektor. Personligt er jeg nu medlem af Det Fælles Bedstes tænketank. https://detfaellesbedste.dk/taenketank/

Respekt i Socialpolitik

Året har også været vigtigt for mig på den sociale og socialpolitiske bane. Jeg har været begejstret for Steffen Rasmussens Center for Social Nytænkning ( http://cfsn.dk/om-cfsn) og de idéer, som kommer derfra. I vores lokale baggrundsgruppe i Alternativet for social- og beskæftigelsesområdet har vi også arbejdet hårdt på at komme med forslag til byrådet, som viser konkrete veje til en anden social- og beskæftigelsespolitik. Ikke mindst et omfattende forslag om støtte uden modkrav til 1000 personer om året har været vigtigt at udforme. Hjemløshedsproblematikken har også været i centrum ikke mindst da Torsten Gejl i en uge under valgkampen prøvede at leve i de betingelser, som hjemløse møder hver eneste dag året rundt. Både på vores Før-Grundlovsdagsmøde i Beder, som vi nu har afholdt for tredje gang, og på mødet i Klostercafeen sidst på året, fik vi indsigt i hjemløsheden via Christina Strauss og Betina Ihler fra Værestedet og SAND. http://www.sandudvalg.dk/side/om-sand

En national plan i forhold senfølger efter seksuelle overgreb

På landsforeningen Spors landsmøde den 25. maj blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Landsforeningen der arbejder med temaet senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom, har i de kommende år en fantastisk mulighed for endelig at nå igennem med sine bud på, hvad der skal gøres for at hindre, forebygge og behandle senfølger og overgreb. Med tildelingen af SATS puljemidler i en 4. årig periode og med midler afsat til en national handlingsplan i Folketinget, så står vi i Spor som en anerkendt partner i denne udvikling. Det har sat bestyrelsen på arbejde og det er en spændende og udfordrende indsats, som vi arbejder på at løse. https://www.landsforeningen-spor.dk/

Hvordan laver vi demokrati?

Demokratiets udformning er et ongoing spørgsmål. Hvordan pokker gør vi det? Jeg har i årets løb jo været i valgkamp og stået på rigtig mange torve, gader og pladser og snakket demokrati og indflydelse. Jeg har været i en hel del valgpaneler, hvor det demokratiske, borgernes indflydelse, er centralt. Vi har arrangeret et Før Grundlovsdagsmøde i Beder, jeg har deltaget i mange generalforsamlinger i foreninger og jeg har endda været medlem af Grundlisteudvalget, som sammensætter holdet af domsmænd og nævninge i kommunen. Jeg har været valgtilforordnet. Jeg er forperson for en politisk storkreds, jeg har deltaget i ungdommens folkemøde med oplæg og jeg er medlem af Frivilligrådet i kommunen og med i vores boligforenings lokale afdelingsbestyrelse. Overalt er det demokratiske element i spil. Vi knokler jo løs for at få dette samfund demokratiseret hele tiden. Overalt er mennesker engageret i at samarbejde om at skabe indflydelse og kanaler for almindelige menneskers medvirken i beslutninger. Men alligevel er det nødvendigt at gå endnu længere. I året har vi oplevet den ene store tillidsskandale efter den anden. Bankernes hvidvaskning, SKATs sammenbrud, Britta sagen, svindel i militæret og meget mere. Faktisk startede mit år med at arrangere en begivenhed sammen med gruppen De Vises Råd på DOKK1 der handlede om tillid i samfundet. At vi er truet på det som holder det hele sammen, nemlig tillid.

Initiativer som borgerdrevne lovforslag, et nationalt borgerting, at kommunal bestyrelser kommer ud i lokalområderne, lokale borgerting, midler til fællesrådenes egen beslutning – mere magt til borgerne – er veje som jeg tror er nødvendige at gå, for at vi alle kan forstå, at samfundet det er os. Vi må og skal have kontrol med banker, med pengeskabelsen, med jorden og klimaet og naturen. Det må stoppe med at det hele overlades til de økonomiske mekanismer. Vi skal demokratisere.

Min skønne familie

Familien er mit hjerte. I år har Jeanne virkelig givet den fuld skrue i opbakningen til valgindsatsen. Hun har opmuntret og råbt højt og inspireret, strikket grønne bogmærker og designet Å-klude. Hun er en kilde til konstant overraskelse og engagement. Vores datter Clara blev døbt og konfirmeret den 18. og 19. maj. En fantastisk fest, her hvor vi bor. I et cirkustelt. Døbt på plænen af min ven og præst Benedikte Vejlby Baggesgaard. Min ældste datter Mia købte og flyttede ind i egen lejlighed, som blev ordnet og er et skønt sted på Frederiksberg. Nynne blev færdig som SFO- pædagog med et 12 tal og fik straks arbejde og Aviaja er i fuld udvikling med sit eget firma og koncept Hop Spots, som hun sælger over hele verden. Johannes var arbejdsmæssigt i over speed hele året, men til vores glæde mødte han sin kæreste her i vores nabo by, så vi ser ham efterhånden ganske ofte. Vi har mange børn og deres liv og op og nedture er en del af hverdagene. Fire skønne børnebørn mellem 2-14 år. En uge i sommerferien var vi alle på Ødegård i Sverige og 4 dage her i juleferien brugte vi sammen i en spejderhytte i Ganløse på Sjælland. Jeg er bare dybt taknemmelig overfor alle disse skønne mennesker, som giver mening i mit liv.

Lidt af hvert

Året har også haft andre begivenheder; En elcykel for eksempel. Jeg nyder i den grad at cykle hele vejen til arbejde gennem Moesgaard og ned til vandet. Noget andet er begivenheder for eksempel Jens Galschiøts og Colette Marcus forrygende 135 års fest i Næsby eller vores månedlige madklubs-træf med de mennesker, som jeg har kendt siden starten af 70érne. Synlighedsdagen i Aarhus som var en fantastisk oplevelse. Gøglerskolens 30. års fødselsdag. Sommerugen på Anholt. Sommerhøjskolen i Knebel. Min datters skoleskift som betyder utrolig meget i hverdagen. Eller mødet i Alternativets Politiske Forum i august, som lagde en ny kurs for partiet.

Jeg bliver nødt til at afsende en særlig tanke og tak til Maj Munk for et lægge et stort arbejde for mig i at lave min hjemmeside. Tak til Charlotte Pedersen for hendes arbejde som min kollega i Forenings-butikken og for alle de dage, vi har været der sammen. Og til mit valgkampsteam på 12 personer, som var med på den rejse. Og til Spors bestyrelse for ærlige og stærke møder. Der er så meget at takke for. I vores kandidatgruppe i valgkampen var det især Niels Christiansen, der bare trak os afsted. For pokker Niels du er bare så god!

Foreningsbutikken og frivillighed

Generelt har jeg ikke skrevet meget om min arbejdsplads som leder af Frivilligcenter for Seniorer / Foreningsbutikken. Det har ellers været en omtumlet tid. Vi skal fusionere med Frivilligcenter Aarhus og er midt i denne proces. Min bestyrelse arbejder hårdt og godt. Jeg får ny medarbejder i det nye år og der er store forandringer på vej. Men jeg er bekymret for det frivillige arbejde. Og jeg er bekymret over det offentliges / kommunens rolle i udformningen af frivilligheden. Jeg er bekymret over det frie valg. Over hvem der styrer den frivillige sektor. Over omfanget (der svarer til 130.000 fuld tids arbejdspladser) af frivillighed. Over alle de nye gråzoner der fyldes med ulønnet indsats.

Hvad nu? Hvad skal der ske i 2020?

I Alternativet skal vi vælge en ny politisk leder. Uffe Elbæk, som jeg har kendt siden 1975, går af. Det er en udfordring, som jeg tror vil få ganske stor betydning. Jeg har foreslået, at vi laver en Team-ledelse på 3. personer, men det kan vist ikke vedtages i denne omgang. Hvem skal man vælge? Josefine Fock har endnu ikke meldt sig på banen. Hun er nok den, der vil kunne samle flest om sig som politisk leder. Hun vil være garant for ordentlighed, politisk realisme og med Alternativets DNA dybt rodfæstet i tankegangen.

Jeg tænker, at vi slap ganske fint igennem budgetforhandlingerne overalt, hvor vi var med. Vi tiltrådte en finanslov og fik sat vores præg. Der er meget godt at sige om partiet i den nuværende fase, men der er sandsynligvis store ændringer på vej både politisk og organisatorisk. Jeg vil også være at finde på barrikaderne for Alternativet i 2020, men hvor min indsats udnyttes bedst, vil tiden vise mig. 2020 bliver også et politisk optakts-år til kommunalvalget i 2021.

Det sociale felt. Det sårbare liv. Det er nok her, at mit engagement især vil trække mig hen i det kommende år. Jeg kan mærke, at mit arbejde i Spor har fået stadig større betydning og jeg ville ønske, at jeg kunne lægge størstedelen af min arbejdsevne her.

Mødet mellem danskere og indvandrere i mange led er også et område, som jeg bliver stadig mere optaget af. Dialog på Tværs og forumteatergruppen Into Action er spændende og jeg vil med glæde deltage i deres Advisory Board.

Det der sker i Gellerup af nyskabelser, ny kultur og tænkning er også noget, som jeg ønsker at opleve og vide mere om. Jeg er optaget af opgøret med den indvandrerfjendske kultur, der er ved at slå rod i DK.

Ellers vil jeg se mere scenekunst sammen med min kæreste Jeanne. Jeg vil gå mere i biografen med venner. Jeg vil rigtig gerne have mulighed for at udfolde mig kreativt med musik og performance af forskellig art.

Jeg vil arrangere Før Grundlovsdag og Synlighedsdag og sikre mig en solid drift af Forenings-butikken. Sommeren skal afholdes på Anholt og på Den Alternative sommerhøjskole.

2020 hvad bringer du mon? Jeg vil ønske, at året bringer følelsen af håb. Af at al den indsats og viden, som vi har bliver brugt til at gøre verden bedre og mere holdbar.

Og at kærligheden udfoldes til de elskede og til vennerne og til øjeblikke af nærvær.

Nu tager vi hul på 20érne. Det kan lyde som en ny epoke.  Som et skift hen imod det væsentligste.